Indholdsfortegnelse
Hvad er små lån, og hvor meget kan du låne?
Små lån har en kort løbetid og er typisk kendetegnet ved beløb under 15.000 kr. Ofte vil lånet blive udbetalt inden for 24 timer. Denne type lån er også kendt for at være lette at indfri, da din tilbagebetalingsperiode på små lån ofte strækker sig over en kortere periode end ved større lån.
Små lån under 15.000 kr. er de mest populære lån i Danmark?
Faktisk er det netop en af grundende til, at de små lån har vundet mange hjerter de seneste år, da du ikke skal binde dig i en længere periode og dermed heller ikke betale gebyrer og andre omkostninger i længere tid.

Krav for at kunne foretage små lån:
En hurtig proces
En anden grund, til at små lån er yderst populære i dag, er, at de kan blive udbetalt kort tid efter, din ansøgning er godkendt. De små lån bruges ofte i forbindelse med uventede udgifter eller andre ting, der kommer pludseligt. Derfor er lånet på sin vis skræddersyet til dig, der har brug for pengene nu og her.
Fordi de små lån ofte bruges til uforudsigelighederne, er de også skruet sådan sammen, at det er nemt at få godkendelse til lånet.
Fordelene er der mange af, men sandheden er, at du først og fremmest skal gøre op med dig selv, hvad dit behov er – for selvom der er utallige fordele ved de små lån, så nytter det ikke noget, hvis de ikke lever op til dine krav.
Forskellige typer af små lån
Kan du ikke huske nogensinde at være blevet præsenteret for det, vi kalder for små lån? Faktisk tør jeg godt love, at du har... Det har nok bare været under et andet navn. Med deres stigende popularitet kom mængden af dæknavne, og derfor har du måske hørt om dem under navne som kviklån, sms lån eller måske endda minilån?
Kviklån, SMS-lån og minilån- hvad er forskellen?
Overordnet set bliver kviklån brugt som den generelle betegnelse for de mindre lån. Vi synes dog, det er værd at pointere, at der selv på de små lån kan være forskelle, der har stor betydning for dit lån, og derfor bør du stadig læse om det enkelte lån, inden du tager en beslutning.
Fælles for dem er, at det er lån, der optages til forbrug – altså hvis der dumper uforudsete udgifter ned i skødet på dig, eller hvis der ikke lige er penge til den bryllupsgave din søster har bedt og tigget om. Det, der adskiller dem, er lånebeløb og løbetiden på lånet.
Sms lån er mindre lån med kort løbetid. Typisk er sms lånet på omtrent 3.000 kr., og løbetiden vil ofte løbe over 30 dage. Sms lånet er enormt effektivt, da pengene bliver udbetalt hurtigt. Navnet snyder dog, for i dag tager du ikke et sms lån via sms, som navnet antyder, men i stedet online – ligesom de fleste små lån i dag.
På den anden side af kviklåns-kløften har vi minilån. Minilån defineres som et mini-forbrugslån, da vi har at gøre med et lidt større beløb samt en længere løbetid. Beløbet vil typisk ligge mellem 100-6.000 kr., og så er det muligt at få en løbetid, der rækker helt op til 12 måneder.
De små lån kan altså meget mere end blot at betale en enkelt regning. De kan give et boost til din økonomi, hvis du står i en situation, hvor der er flere udgifter end normalt. Alligevel bør du sætte dig grundigt ind i, hvad du egentlig har behov for, og hvad du og din økonomi kan holde til. Det handler om at finde balancen mellem, at det skal være et stort nok beløb til, at du ikke behøver at låne igen, men lille nok til at du kan betale det tilbage inden for den aftalte tid.
Det lyder som en videnskab i sig selv, men faktisk er onlinelån hamrende nemt, når først du får det lært.
Overvejelser om små lån
Uanset om vi taler om store eller små lån, er det klogt, at du gør dig nogle overvejelser om lånet. Når du indgår en låneaftale, er det vigtigt, at du kan overholde den. Fx skal lånet tilbagebetales inden for en bestemt periode, så du ikke ender i gæld – og selvom det lige nu og her virker nemt og overskueligt, kan tingene ændre sig på nul-komma-fem.
Oplever du af og til en ustabil økonomi, bør du derfor overveje, om de små lån er rigtige for dig. Her skal du nemlig betale pengene tilbage inden for en kortere periode, hvorimod du ved større lån har længere tid at løbe på. Igen afhænger dette naturligvis af mange ting, fx dit lånebeløb, og derfor er det en samlet vurdering, når du beslutter dig for, hvilket lån der matcher dit behov og din situation.
Det er altid en god idé at kende til fordele og ulemper, inden du tager en beslutning – især når det omhandler din økonomi. Med fordele og ulemper under huden kan du bedre vurdere, om de små lån er noget for dig og derefter bestemme, hvilket af de små lån der har dit navn skrevet henover sig.
Fordele og ulemper ved små lån:
Som førstegangslåntager er det som regel uden store gebyrer
Du skal ikke stille sikkerhed for lånet
Du skal ikke forklare, hvad pengene skal bruges til
Hurtig udbetaling
Hurtig afvikling
Risiko for ny gæld*
*Optager du f.eks. et mindre lån med en kort løbetid, som du ikke kan nå at betale lånet tilbage, kan du komme ud for at skulle betale ekstra gebyrer. Du bør grundigt overveje, hvad der er realistisk for dig at kunne tilbagebetale – og tilpasser dit lånebeløb og løbetid efter det.

Simon Hedeboe Mikkelsen studerer en kandidat i International Virksomhedskommunikation på Syddansk Universitet. Han har været investeret i al ting økonomi i 6 år, og har igennem det sidste år fokuseret på at skabe content for Moneezy. Han specialiserer sig i at nedbryde komplicerede finansielle fagbegreber, enten skriftligt eller visuelt, og gøre det spiseligt og forståeligt for den gængse dansker.

Emil bruger sin ekspertise til at gøre en forskel i den finansielle sektor. Han er uddannet på Syddansk Universitet og har været General Manager hos Intelligent Banker siden 2013, hvor han har hjulpet mere end 500.000 brugere fra hele verden med deres finansielle behov.










