Indholdsfortegnelse
Hvad er et online lån?
Et online lån er, som navnet antyder, et lån, du kan søge om og få bevilliget online. Det kan fx dreje sig om et hurtiglån, kviklån, sms-lån eller en af de andre låntyper, som udmærker sig ved at have en forholdsvis kort løbetid og et mindre beløb.
Der findes mange former for onlinelån og et hav af låneudbydere, som tilbyder, at du kan ansøge om dit lån online. Fælles for alle typer onlinelån er, at du ikke behøver møde personligt op, og at al den dokumentation, der er påkrævet i forbindelse med optagelse af lånet, kan leveres online. De fleste onlinelån er af typen forbrugslån og kræver sjældent, at du stiller nogen form for sikkerhed eller pant for at komme i betragtning til lånet.
Onlinelån er fleksible
Traditionelle banklån er ofte anset som værende komplicerede, og processen er ofte en langvarig omgang, der kræver en masse dokumentation og møder med en bankrådgiver. For at skære processen ind til benet og gøre det nemmere for brugerne, har online banker gjort det nemt og bekvemmeligt at ansøge om et lån fra hjemmets fire vægge. Ikke nok med at det meste dokumentation følger med dit MitID, går der mellem 15 minutter og én dag fra ansøgningen er sendt, til dine penge er på kontoen – naturligvis afhængigt af lånebeløbet.
Styrken ved onlinelån er uden tvivl hastigheden. Når behov og hastighed kan gå hånd i hånd, har du mulighed for at få dækket dit lånebehov inden for kort tid – og det er svært at sætte en pris på. Det kan være en el-regning, der pludselig dukkede op, et gebyr du glemte eller simpelthen bare en hjælpende hånd til at nå næste måneds lønudbetaling. Uanset hvad du står og mangler, kan et onlinelån give dig de midler, du har brug for på ingen tid.
Men hastværk er lastværk, for det er netop denne hastighed, der også har gjort lånet mindre sikkert for långiverne. Den lange, komplicerede process, der er ved traditionelle lån, er nemlig ikke uden grund. Gennem processen får banken et godt indblik i dine pengevaner og din tilgang til økonomi samt et indtryk af dig som person, og hvorvidt du er ansvarlig med penge – bare for at nævne et par ting.
Alt dette danner grobund for bankens risikovurdering af dig som låner:
Når banken udsteder lån til deres kunder, gør de det ud fra en risikovurdering. Udover variabler som løbetid og beløb, kan kundens personlige økonomi spille en stor rolle i udregningen af lånets rente.
Har du haft en stabil og velholdt økonomi igennem de sidste 5-10 år, er du allerede godt på vej til at få et godt ry hos banken. Hvis din månedlige, primære indkomst fint dækker dit forbrug, og du endda får lagt noget til side hver måned, vil banken være mere tilbøjelig til at give dig et lån. De store lån kræver, at du fremlægger et budget, og i nogle tilfælde vil banken have, at du forsøger at leve efter budgettet i et par måneder for at se, om det er holdbart. Har du en større opsparing, du kan stille som sikkerhed, er behovet for et budget potentielt langt mindre, og så kan det endda kan være med til at sænke renten.
Er du modsat presset økonomisk, og har mange op- og nedture i din økonomi, vil banken måske være lidt mindre tilbøjelige til at udstede dig et lån. Hvis din primære indkomst er variabel og usikker, bliver bankerne nervøse for, om de får deres penge tilbage. Har du oven i købet haft en række lån tidligere, hvoraf enkelte er blevet betalt tilbage for sent, er det endnu et faresignal for banken.
Beslutter de sig dog alligevel for at tilbyde dig et lån, vil de typisk se sig nødsaget til at hæve renten betydeligt, så risikoen for at miste pengene bliver dækket af den højere rente.
Det kan altså godt betale sig at forsøge at holde sin økonomi stabil og spare op i det omfang, du nu kan. Det kan resultere i lavere renter.
Et spørgsmål om tid
Som du måske kan fornemme, handler onlinelån meget om tid – tiden på udbetalingen, tiden på lånets løbetid og endda tidspunktet at optage lånet på. Hvis du akut mangler en mindre sum penge, er onlinelån dog tit din bedste mulighed. Renten på de helt små lån er dog højere, siden det kun tager 15-20 minutter, fra ansøgningen er sendt, til pengene er på din konto, og dette bør være med i dine overvejelser.
Af samme årsag er det vigtigt, at du vælger det rigtige onlinelån – for lige så brugbare de kan være, lige så ubrugelige kan de være, hvis ikke du vælger det lån, der matcher dit ønskede beløb. Forbrugslånet vil fx være din bedste mulighed, hvis du drømmer om lån på mere end 15.000 kr., hvorimod kviklån tilfredsstiller mere akutte lånebehov med deres små størrelser.
Tidspunktet for dit lån kan derfor have stor betydning. Hvis det haster, er sms-lån og kviklån en god mulighed, så længe du sørger for at planlægge tilbagebetalingen, gennem et budget eller tilbagebetalingsplan.
Hvis det kan vente, så vælg en mindre akut låneform, der involverer en mere gennemgående process, siden det kan gøre din rente lavere. Husk dog på, at selvom renten er lavere, skal du også afbetale lånet over længere tid – vær derfor opmærksom på, om den længere tilbagebetaling rent faktisk er billigere for dig. Længere løbetid er nemlig også lig med flere måneder med gebyrer etc.
Uanset hvilket lån du vælger, er der dog en række krav, der skal opfyldes:
Du skal være fyldt minimum 18 år – det kan variere fra udbyder til udbyder, men i princippet kan du finde et onlinelån på dagen, hvor du fylder 18 år.
MitID - det er dit digitale bruger-id og adgangskort til at godkende lånetilbudet.
Bopæl i Danmark – har du samtidig fast arbejde og indkomst, øger du også dine chancer for godkendelse.
Dansk bankkonto – for at modtage pengene, er det vigtigt, at du har en dansk konto, så du kan modtage dem så snart, din ansøgning er blevet godkendt.
Du må ikke stå i RKI – er du indregistreret i RKI og er dermed det, vi kalder en dårlig betaler, tager udbyderne afstand til dig og vil ikke låne dig flere penge.
Fordele og ulemper
Efter 10 år med begge ben solidt plantet i låneverdenen, har vi samlet en række fordele og ulemper ved onlinelån, der kan hjælpe dig til at tage en velovervejet beslutning.
Fleksibilitet
Hastighed
Bekvemmelighed
Høj godkendelsesrate
Ingen hjælpende hånd
Høje renter
Meget få krav
Høj godkendelsesrate
Fleksibilitet
Med en lang række valgmuligheder inden for både udbydere og lånetyper, er der altid et onlinelån, der passer til netop dine behov. Hvis det enkelte lån ikke passer dig, har du mulighed for at tilpasse både beløb og løbetider, til det passer dig og din økonomi helt perfekt.
Hastighed
Der er ingen tvivl om, at onlinelån altid vil være det hurtigste valg, når det hele brænder på. Med godkendelses- og udbetalingstider helt ned til 15-20 minutter vil der altid være et lån, der kan dække dine akutte behov. Dermed sagt er det vigtigt, at du ikke benytter dig af de små, hurtige lån for ofte, da renten er højere.
Bekvemmelighed
De færreste har kendskab til deres egen bankrådgiver nu om dage, og det kan godt virke overvældene at booke et møde med en bankrådgiver og skulle forklare, hvorfor du skal have lov til at tage et lån. Derfor er onlinelån din mulighed for at ordne det hele fra din sofa. Du udfylder blot ansøgningen og skriver under på et tilbud med dit MitID - resten klarer banken.
Høj godkendelsesrate
I forbindelse med at tage et traditionelt lån gennem din bank, vil der være en risiko for at blive afvist på baggrund af dine pengevaner, økonomiske historie eller andre ustabile forhold. Når du ansøger om et onlinelån, er der meget få krav at opfylde, og vigtigst af alt er, at du ikke må være indregistreret i RKI.
Ingen hjælpende hånd
Når du tager et onlinelån, vil det ofte være en rejse, du selv tager på. Du vil altid have mulighed for at kontakte de online långivere ang. spørgsmål om fx din låneansøgning. Udover det er der ingen hjælp til budgettering, råd til at spare penge eller nogen der hjælper dig med tips og tricks. Du vil altid have mulighed for at finde en masse tips og tricks her på Moneezy, men du vil ikke få tildelt en personlig rådgiver.
Godt råd: Sørg for at din beslutning om et lån er velovervejet, og at du har en plan for tilbagebetalingen.
Høje renter
Onlinelån er superhurtige, men hastværk er lastværk, da banken ikke når at danne sig et ordentligt billede af dig som låntager. Det betyder, at banken risikerer en del ved lånene og vil derfor kræve en lidt højere rente som sikkerhed for, at de tjener på lånet – selv i tilfælde af at det hele ikke bliver betalt tilbage til tiden. Overvej derfor, om du har brug for et akut lån, eller om du i stedet kan vælge et forbrugslån, der ikke lægger vægt på en hurtig process, men i stedet kan give dig lidt lavere renter og længere løbetider.
Meget få krav
Selvom få krav kan virke som en fordel, kan der også være for få krav. Dette kan gå ud over låntagere, der ikke er klar over, hvad de går ind til og ikke har tænkt på, hvordan de skal betale lånet tilbage. Særligt går det ud over de mennesker, der fx vil låne til at købe det nyeste elektronik, mode eller andet. Havde der været krav om en tilbagebetalingsplan, samt at det skulle begrundes, hvad lånet skulle bruges til, ville det være langt mere velinformerede låntagere, vi oplevede.
Høj godkendelsesrate
Lige som de få krav er den korte process også noget af det, der giver onlinelån den karakter, de har. Dette kan dog betyde, at nogle brugere bliver godkendt til et lån på trods af, at de måske har en ustabil indkomst eller en lang historie med tidligere lån, idet banken ikke har tid til at lave en større vurdering af låntageren. Mange onlinebanker har dog ændret praksissen og godkender i dag kun låntagere til lån, de kan overkomme. Et godt råd er dog stadig, at du ikke ansøger om lån bare fordi – men fordi du rent faktisk ved, at din økonomi kan bære det.
Simon Hedeboe Mikkelsen studerer en kandidat i International Virksomhedskommunikation på Syddansk Universitet. Han har været investeret i al ting økonomi i 6 år, og har igennem det sidste år fokuseret på at skabe content for Moneezy. Han specialiserer sig i at nedbryde komplicerede finansielle fagbegreber, enten skriftligt eller visuelt, og gøre det spiseligt og forståeligt for den gængse dansker.