Indholdsfortegnelse
Før du bliver godkendt til et lån, er der mange aspekter at tage højde for. Lånudbyderen tager bl.a. et kig på din økonomi, hvor de vurderer din kreditværdighed og derigennem din evne til at tilbagebetale lånet.
I USA anvender man den såkaldte "FICO-score" til at bedømme låneansøgernes kreditværdighed. I Danmark er det dog ikke tilfældet. Men hvad anvender bankerne og de online udbydere så til at vurdere risikoen ved at låne dig penge? Det kigger vi nærmere på her i artiklen, så læs med, og bliv bedre klædt på til din fremtidige låneproces.
Læs også om, hvordan du forbedrer din kreditscore
Sådan fungerer kreditscore i Danmark
Modsat andre lande har Danmark ikke et fastsat scoresystem, som alle finansielle institutioner bruger til at vurdere låneansøgernes kreditværdighed. Det nærmeste vi kommer er RKI og Debitor Registeret, hvor du bliver opskrevet, hvis du har ubetalt gæld. Er du opskrevet der, er det ikke muligt for dig at ansøge om og blive godkendt til et lån grundet risikoen for både udbyderen og dig selv
Ingen udbyder – hvad end der er banken eller online – ønsker at sende en låntager i RKI. De vurderer derfor din kreditværdighed og din evne til at betale lånet tilbage, inden de afgører, om de vil låne dig penge.
Når du ansøger om et lån, vurderer udbyderen din kreditværdighed for at finde frem til, om de vil låne dig pengene. Det indebærer, at de kigger på din indkomst (både din nuværende og inden for de seneste år), din opsparing og din nuværende udestående gæld. Dertil spiller din alder også en rolle.
I Danmark kan du ikke optimere din kreditscore ved at optage gæld og være god til at tilbagebetale den. Der eksisterer derfor ikke en FICO-score, du kan opbygge og forbedre ved at foretage forskellige finansielle handlinger, ligesom der fx eksempel gør i USA. Af den grund er der heller ikke en større sandsynlighed for at blive godkendt til et lån, bare fordi du tidligere har været i stand til at afbetale et lån.
FICO er en metode til at beregne en låntagers kreditscore. Den rangerer typisk mellem 300-850, hvor det gælder om at have så høj en kreditscore som mulig. Scoren anvendes primært i USA.
Det er ikke en lige så stor ulempe i Danmark at have en dårlig kreditscore, som det er i andre lande. Det vil dermed hverken påvirke fx dine jobmuligheder eller din søgen efter en ny bolig, hvis du har gæld. Det vigtigste er, at du ikke ender i RKI.
Modtager du advarsler og rykkerbreve for ubetalte rater, skal du betale dem med det samme. Er det ikke muligt for dig, skal du altid kontakte din udbyder for at finde en alternativ afbetalingsplan, der vil overskueliggøre processen for dig.
Hvordan finder jeg frem til min kreditscore?
Da der ikke er noget kreditscoresystem i Danmark, er der heller ikke et officielt sted, du kan tjekke den. Ofte har din bank et internt system, de bruger til at vurdere dig, og mange banker vil gerne oplyse, hvor du ligger henne, hvis du bare kontakter dem og spørger.
Ansøger du online, anvender udbyderen de personlige oplysninger, du skriver ind, til at vurdere dig. Det vil sige om du har tidligere gæld, din alder, din indkomst osv.
Om din kreditværdighed vurderes højt eller lavt påvirker den rente, du tilbydes et lån til. Har du fx en lav indkomst og en høj alder, vil du ofte blive tilbudt et lån til en højere rente sammenlignet med en person, der fx er i midten af 30'ere, og som har en høj og stabil indkomst. Det skyldes, at udbyderen vurderer det som mere risikabelt at låne dig pengene.
Har du en lav kreditværdighed, bliver din låneansøgning afvist. Det er en fordel for dig, da du beskyttes mod at tage et lån, der ikke vil være fordelagtigt for dig, og som potentielt ville kunne skubbe dig ud i gæld.
Hvad kan jeg gøre for at få min låneansøgning godkendt?
Du skal være realistisk, når du ansøger.
Kort og godt skal du ikke ansøge om mere, end du behøver, og du skal korrigere løbetiden, så de månedlige rater passer til din økonomiske situation. Har du kun 500 kr. tilbage hver måned, efter du har betalt dine faste udgifter, kan det ikke betale sig, at du ansøger om et lån med en månedlig afbetaling på 1000 kr. En sådan låneansøgning vil altid blive afvist.
Forbedr dine chancer for at få en låneansøgning godkendt ved at lægge et budget, inden du sender dine ansøgninger afsted. På den måde finder du nemt frem til, hvor lang en løbetid du skal vælge, så du hver måned kan betale raterne til tiden.
FAQ
Hvordan påvirker min kredithistorik hos andre finansielle institutioner min kreditvurdering hos nye långivere?
Selvom Danmark ikke har et ensartet kreditscoresystem, kan din kredithistorik hos andre finansielle institutioner stadig påvirke nye långiveres vurdering af dig. Har du en god betalingshistorik, er det en fordel, mens en dårlig historik er en ulempe.Hvilke andre faktorer kan påvirke min kreditværdighed, som ikke er nævnt i artiklen?
Udover indkomst, alder, og nuværende gæld, kan faktorer som din jobstabilitet, boligforhold (ejer eller lejer), og eventuelle økonomiske forpligtelser påvirke din kreditværdighed.Kan jeg ansøge om lån, hvis jeg er selvstændig, og hvordan påvirker det min kreditvurdering?
Ja, du kan sagtens ansøge om lån som selvstændig. Långivere vil dog ofte kræve yderligere dokumentation af din indkomst såsom årsopgørelser og regnskaber for din virksomhed. Din kreditvurdering vil derfor tage højde for indkomststabiliteten i dit firma.Er der en minimumsindkomst, som kræves for at få godkendt et lån, og varierer det mellem udbydere?
Der er ikke en fast minimumsindkomst for at blive godkendt til et lån, da det varierer fra udbyder til udbyder. Nogle långivere har dog deres egne specifikke krav til din minimumsindkomst, så det er vigtigt at undersøge det, inden du ansøger om et lån.
Line Kristensen studerer en bachelor i International virksomhedskommunikation på Syddansk Universitet. På Moneezy skriver hun altid med den almene dansker for øje, hvor hun især fokuserer på at forklare nøglebegreberne, man skal kende til, inden man træder ind på lånemarkedet.
Emil bruger sin ekspertise til at gøre en forskel i den finansielle sektor. Han er uddannet på Syddansk Universitet og har været General Manager hos Intelligent Banker siden 2013, hvor han har hjulpet mere end 500.000 brugere fra hele verden med deres finansielle behov.