Budgettér som en professionel: 5 modeller til din personlige økonomiplanlægning

Indholdsfortegnelse

Share
Tweet
Share

En struktureret og personlig budgetplan er nøglen til økonomisk sikkerhed og stabilitet. Budgettering betyder, at du administrerer dine indtægter og udgifter for fx at nå dine opsparingsmål eller reducere din gæld. Et budget kan også hjælpe dig med at holde styr på, hvor mange penge du har til rådighed hver måned til mad, tøj og diverse andre udgifter. Mange ved dog ikke, hvordan man opretter en budgetplan, og hvor man overhovedet skal starte.

Har du det også sådan? Så læs med her, hvor vi introducerer dig til de fem bedste modeller til personlig budgettering, og hvor vi samtidig hjælper dig med at finde det perfekte system til dig. Få din økonomi under kontrol, og nå dine opsparingsmål, her:

50-30-20-reglen

50-30-20-reglen er en letanvendelig og udbredt budgetplanlægningsmodel, der er udviklet af den amerikanske senator Elizabeth Warren. 

Med metoden opdeler du din samlede, månedlige indkomst i tre forskellige kategorier:

  • 50% til basale behov (husleje, mad, forsikring, etc.)

  • 30% til personlige behov og fritidsaktiviteter (tøj, ferier, hobbyer, etc.)

  • 20% til opsparing og tilbagebetaling af gæld

Er din månedlige indkomst efter skat fx 14.000 kr., bør du maksimalt bruge 7.000 kr. på basale behov, reservere 4.200 kr. til dine personlige behov og afsætte 2.800 kr. til opsparing og tilbagebetaling af eventuel gæld.

Modellen er særligt velegnet til personer med en fast, månedlig indkomst, da du på den måde ved, om 50% af din indkomst er nok til at dække dine basale udgifter hver måned. Metoden er også særligt velegnet til begyndere inden for budgettering, der leder efter en effektiv, men nem, måde at styre deres penge på. 50-30-20 reglen er desuden også populær, da procenterne altid kan tilpasses din økonomiske situation, og da den både indeholder poster til selvforkælelse og opsparing. 

Penge i konvolutter

Ved første øjekast virker denne metode måske meget gammeldags. Men egentlig skal den mere ses som en enkel og overskuelig budgetteringsmetode. Med ”penge i konvolutter ”-metoden deler du dine penge ud i forskellige konvolutter, hvor hver konvolut repræsenterer en bestemt kategori, såsom mad, husleje, tøj eller fritidsaktiviteter.

For at komme i gang med konvolutsystemet skal du i begyndelsen af måneden bestemme, hvor mange penge du vil bruge på hver kategori. Derefter fordeler du pengene ud i de respektive konvolutter. Hvis du f.eks. vil budgettere med 1.400 kr. pr. måned til tøj, skal du lægge beløbet kontant i en mærket konvolut. Derefter er det så simpelt, at når konvolutten er tom, vil der ikke være flere penge til rådighed i den kategori. Så bliver du nødt til at vente til næste måned med fx at købe nyt tøj.

Konvolutmetoden hjælper dig således med ikke at bruge for mange penge på bestemte kategorier – og samtidig kan du fysisk holde øje med dit forbrug. Det er derfor en fantastisk metode for folk, der har en tendens til at overforbruge, og som har et svært forhold til ”elektroniske penge”, der kun eksisterer på bankkontoen. 

Du kan også downloade diverse app's, hvor du i stedet kan budgettere med konvolutmetoden elektronisk.

”Zero-based budgetting”

Zero-based budgetting, på dansk "nulbaseret budgettering", er en populær budgetteringsmetode, der kræver en meget nøjagtig planlægning af din økonomi. Med andre ord er den ikke for alle, da den kræver, at du bruger en del ekstra tid på din økonomiske planlægning (i hvert fald sammenlignet med andre budgetteringsmetoder). 

Metoden går ud på, at du opretter en præcis og fyldestgørende budgetplan i begyndelsen af hver måned. Du skal dermed planlægge, hvor hver eneste krone og øre af din indkomst skal bruges. Navnet kommer af, at din indkomst minus dine udgifter er nul ved månedens udgang. Det betyder dog ikke, at du bruger alle pengene, for ligesom ved 50-30-20 metoden er der også planlagt besparelse.

For at oprette din egen zero-based budgetteringsplan skal du blot følge disse tre trin:

  1. Skriv din månedlige nettoindkomst ned: Det inkluderer alle dine månedlige indtægter.


  2. Skriv dine forventede udgifter for måneden ned: Når du ved, hvor meget du tjener i denne måned, kan du planlægge dine udgifter. Opdel dem i kategorier som fx husleje, dagligvarer, opsparing, fitness, restaurantbesøg, nyt badeværelse og meget mere.


  3. Træk udgifterne fra indtægterne: Tro mod metodens navn skal der gerne ende med at stå nul på bundlinjen. Er det ikke tilfældet, og er der stadig penge tilbage, skal du fordele de resterende penge ud i kategorierne. Ideelt set kan du tilføje et højere beløb til opsparingskategorien. Hvis du imidlertid opdager, at du har planlagt flere penge til dine udgifter, end du vil få ind, skal du tilpasse dit budget og planlægge færre penge til hver kategori. 

Metoden sikrer således, at hver en krone bruges bevidst. På den måde bevarer du kontrollen og overblikket over din økonomi samtidig med, at du bliver mere økonomisk bevidst. Dog kræver metoden også nogle økonomiske overvejelser og en mængde planlægningstid hver måned. Desuden er den – ligesom mange andre budgetteringsmodeller – svær at anvende, hvis du render ind i uforudsete udgifter i løbet af måneden. Det kan du dog også budgettere dig ud af ved fx at spare penge op på en separat konto, der er henvendt bestemt til uforudsete udgifter. 

"Betal-dig-selv-først ”-modellen

"Betal-dig-selv-først" -modellen er en populær budgetteringsmetode, der sigter mod at sætte dine personlige opsparingsmål som førsteprioritet. For at gøre det bestemmer du i begyndelsen af hver måned, hvor mange penge, du vil spare op, investere eller eventuel betale af i gæld. Beløbet betragter du som en fast udgift, ligesom du gør ved husleje og diverse andre regninger. Når du har valgt opsparingsbeløbet, kan du begynde at rangere dine andre faste, månedlige udgifter. Det smarte ved modellen er, at du kan du bruge de resterende penge, lige som du vil, fordi dit opsparingsmål for måneden allerede er nået.

Eksempel

Du har en fast månedlig indkomst på 14.000 kr. efter skat, og af det beløb ønsker du at spare 3.000 kr. op. Med ”betal-dig-selv-først ”-modellen skal du derfor trække det beløb fra først. Tilbage i pengepuljen har du 11.000 kr., hvor du så trækker dine faste månedlige udgifter fra. Det, der er tilovers, kan du bruge præcis, som du vil!

"Betal-dig-selv-først" -modellen er især velegnet til dig, der ønsker at prioritere dine personlige opsparingsmål og investeringer højt. Derudover er den også velegnet til begyndere, da modellen har et nemt udgangspunkt, der kan reguleres på. Stiger eller falder dine faste månedlige udgifter, eller ønsker du at ændre opsparingsbeløbet, kan det nemt gøres fra måned til måned. 

6-krukke-metoden

6-krukke-metoden er en innovativ budgetteringsmetode, der udvider den velkendte 50-30-20-regel ved at opdele kategorierne endnu mere specifikt. I stedet for at opdele din indkomst i tre kategorier skal du med denne metode opdele den i seks. De seks kategorier administrerer du enten ved hjælp af forskellige konti eller med en budgetteringsapp.

Som udgangspunkt fordeles din månedlige indkomst således:

  • 55% til basale behov: Til dine løbende udgifter og basale behov, som f.eks. din husleje, mobiltelefonregning, madindkøb og transportomkostninger, skal du budgettere 55% af din indkomst. Tænk på posten som det, der skal dække dine basale dagligdagsudgifter.

  • 10% til opbygning af formue: Kontoen her er din generelle livsopsparing. Det er derfor en langsigtet opsparing, du ikke bør hæve fra i tide og utide. Ved at indbetale 10% af din indkomst hver måned bygger du et stærkt økonomisk fundament for dig selv. Så er du også bedre forberedt, når du skal lave et stort køb som bil og bolig i fremtiden. 

  • 10% til opsparing: I modsætning til din formueopbyggende konto er denne konto til opsparing på lidt kortere sigt. Tænk på kontoen som opsparing til f.eks. et nyt husholdningsapparat, en ny cykel eller en ferie. Også her indbetaler du 10% af din indkomst pr. måned.

  • 10% til videreuddannelse: Her er et step, der måske ikke passer så godt ind i Danmark, hvor vi har gratis uddannelse. Dog er der også nogle selvbetalte uddannelser samt muligheder for at læse et semester i udlandet eller komme i praktik uden for Danmarks grænser. Hvis det er noget, du kunne tænke dig, kan du vælge at beholde posten. Alternativt kan du fordele de 10% ud på nogle af de andre poster og lave metoden om til ”5-krukke-metoden”. 

  • 10% til fornøjelse: Du skal ikke forsømme det sjove i livet! Pengene på posten til fornøjelser kan f.eks. bruges på restaurantbesøg, koncerter, en tur til frisøren osv. Med andre ord; pengene på denne post skal bruges på det, der gør dig glad.

  • 5% til donationer: Den sidste konto i 6-krukke-metoden er til velgørende formål. Her kan du planlægge at sætte 5% af din månedlige indkomst til side for at gøre noget godt og hjælpe andre mennesker.

Det er vigtigt at understrege, at du altid kan regulere grupperne og procentsatserne, så det passer til din økonomi. Derudover skal du ikke nødvendigvis bruge alle pengene fra f.eks. din basale behov konto eller fornøjelseskontoen hver måned. Tværtimod, for at spare mere op, bør du forsøge kun at bruge det, der er nødvendigt.

Konklusion

Der er mange forskellige måder at planlægge og administrere et personligt budget på. Modellerne, vi har præsenteret her, giver dig et godt udgangspunkt til at holde bedre styr på din økonomi samt at spare flere penge op.

Hver af disse modeller har deres egne fordele og ulemper, så det er helt op til dig at vælge den model, der passer bedst til dig.

Generelt er det vigtigt, at du tager dig tid til at budgettere og håndtere din privatøkonomi ordentligt. Det er den eneste måde, du bliver i stand til at opstille et realistisk budget – og holde dig til det. Et velstruktureret budget hjælper dig med at forbedre din økonomiske situation, reducere eventuel gæld og nå dine opsparingsmål. 

Nu er næste skridt bare at vælge en model og lægge et brandgodt budget. God fornøjelse! 

Skrevet af:
Kommunikations- og marketingassistent
Line Kristensen
Kommunikations- og marketingassistent

Line Kristensen studerer en bachelor i International virksomhedskommunikation på Syddansk Universitet. På Moneezy skriver hun altid med den almene dansker for øje, hvor hun især fokuserer på at forklare nøglebegreberne, man skal kende til, inden man træder ind på lånemarkedet.

Revideret af:
General Manager
Emil Kjær
General Manager

Emil bruger sin ekspertise til at gøre en forskel i den finansielle sektor. Han er uddannet på Syddansk Universitet og har været General Manager hos Intelligent Banker siden 2013, hvor han har hjulpet mere end 500.000 brugere fra hele verden med deres finansielle behov.

Copyright © 2024 Moneezy - All Rights Reserved