De online kviklån vandt første gang indpas på det danske lånemarked i midten af 00'erne. I takt med den teknologiske udvikling, er de kun steget i popularitet, og flere regler og reguleringer er blevet introduceret undervejs.
Læs med her, og bliv klogere på historien om kviklån. Hvordan har markedet udviklet sig, og hvordan påvirker det din lånesikkerhed og mulighed for at låne penge i dag?
Find svar på det og meget mere i artiklen.
Kviklån i 2000'erne
I takt med mobiltelefonerne og computernes udbredning i midten af 00'erne vandt de online kviklån også frem. Det blev muligt både at ansøge om lån via internettet og SMS, hvilket gjorde lån tilgængeligt for en bredere gruppe af danskere.
På daværende tidspunkt havde lånene ofte ikke en løbetid på meget længere end 45 dage. Lånenes ÅOP var derfor ekstremt høje, og bøderne for en for sen tilbagebetaling var ofte langt højere end selve lånebeløbet.
Dette nye marked for forbrugslån i form af kviklån opstod i takt med udbredelsen af det mobile netværk efter årtusindeskiftet. Der dukkede udbydere op, der tilbød mindre lån med forholdsvis kort løbetid, men den store nyskabelse har været forbrugernes mulighed for at optage disse lån ved at udfylde en simpel formular på internettet eller på mobiltelefonen. Nu er lånte penge ikke længere væk end ’et klik på mobilen’.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Kviklånene var så ny en ting, at der hverkan var love eller regulationer på lånene. Markedet var skabt af udbyderne for udbyderne og med et fokus på at udnytte desperate låntagere. Mange danskere endte derfor i gæld grundet de ureuglerede lån.
Kviklån i 2010'erne
Som følge af gruppen af gældsramte danskere på baggrund af kviklån intensiveres debatten omkring låntypen i starten af 2010'erne.
Flere argumenterede for, at forbrugerne skulle beskyttes mod de urimelige lånevilkår, der blandt andet hang sammen med den lille gruppe af udbyderes monopol på markedet.
Derudover viser en rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at ÅOP'en på lånene kunne nærme sig 1000 procent, og at prisen for at låne penge kunne variere meget fra udbyder til udbyder. Det gjorde markedet ufordelagtigt for låntageren samtidig med, at udbyderne tjente styrtende med penge.
Antallet af låntagere steg fra 7420 til 61.000
Antallet af lån steg fra 20.384 til 136.000
Mængden af de samlede lånebeløb steg fra 37 mio. til 436 mio. DKK
Mængden af renter og gebyrer steg fra 9.5 mio. til 140 mio. DKK
I midten af 2010'erne diskuterede eksperter og politikere, om et indgreb på det danske kviklånsmarked med henblik på et omkostningsloft skulle foretages med henblik på at beskytte forbrugerne.
Dog vurderede man på daværende tidspunkt, at det ville være for svært at placere loftet, så det ikke ødelagde den naturlige konkurrenceven på markedet. Dertil argumenterede udbyderne og nogle eksperter også, at for mange reguleringer ville gå imod princippet om aftalefrihed.
Princippet om aftalefrihed indebærer, at parter frit kan forhandle og indgå aftaler inden for lovens rammer. Den understreger aftalers bindende natur, og at en lovligt indgået aftale er juridisk bindende for alle involverede parter.
2017-2018: Styrket forbrugerbeskyttelse
I 2017-2018 gennemgik det danske kviklånsmarked en kæmpe forvandling. Med et stadig større fokus på at beskytte forbrugerne blev en lang række tiltag indført:
Forbrugerombudsmanden indførte retningslinjer om kreditvurdering
Dansk Kredit Råd styrkede Ankenævnet for Finansieringsselskaber med et nyt branchekodeks
Desuden blev der indført en 48-timers betænkningstid på kviklån, der skulle give låneansøgere længere tid til eventuelt at ombestemme sig. Det mente Forbrugerrådet Tænk dog ikke virkede helt optimalt og efter hensigten:
Problemet med den nye regel om 48 timers betænkningstid er, at den ikke virker. Man kan stadig få de her lån meget hurtigt ligesom i gamle dage, fordi man har lavet produkterne om.
Kilde: DR
Dog argumenterede Dansk Kredit Råd – der repræsenterer lånefirmaerne – at branchen for kviklån havde gennemgået en stor modningsproces. De argumenterede desuden for yderligere krav, blandt andet et forbud mod at låne penge til folk, der er registreret i RKI, og at alle lånehjemmesider skal indeholde tydelig henvisning til kundens klagemuligheder.
Kilde: Dansk Kredit Råds rapport "Status på det digitale lånemarked"
Kviklån i 2020'erne
D. 1. juli 2020 trådte en ny kviklånslov i kraft. Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Alternativet og Nye Borgerlige indgik alle en aftale, der skulle gøre op med de dyre kviklån.
Med aftalen blev der indført:
ÅOP-loft: Forbrugslån må max have en ÅOP på 35 procent.
Markedsføringsforbud: Virksomheder må ikke markedsføre forbrugslån med en ÅOP over 25 procent. Desuden må de heller ikke markedsføre kviklån på TV i sammenhæng med spil og gambling.
Omkostningsloft: Forbrugeren kan samlet set maksimalt betale det dobbelte af lånet tilbage i renter, gebyrer og afdrag.
Gældsrådgivning: Aftalen frigav yderligere 5 mio. kr. til gældsrådgivning, og den samlede pulje til gældsrådgivning var derfor på 60 mio. kroner i perioden 2020-2023.
Regulering af långivning mellem personer: Privatpersoner skal fremover følge samme regler som virksomhederne, når de låner penge ud.
Undervisning i privatøkonomi: Undervisning i privatøkonomi skulle styrkes i de danske folkeskoler og ungdomsuddannelser.
Kilde: Erhvervsministeriet
Som følge af lovændringen blev kviklån med løbetider under 1 år nærmest ryddet fra markedet, da den lave ÅOP ikke længere gjorde det fordelagtigt for udbyderne. Dertil faldt andelen af kviklånsreklamer i gadebilledet som følge af markedsføringsforbuddet, og mængden af låntagere, der endte i gæld på bagrund af kviklånene, faldt også.
Derudover skønnes det, at næsten halvdelen af de forbrugslånsvirksomheder, der havde opbygget deres forretning på baggrund af lån med korte løbetider og høje ÅOP'er, lukkede som konsekvens af den nyindførte "kviklånslov".
Fremtiden for kviklån
Hvordan fremtiden ser ud for kviklån, er ikke til at sige med sikkerhed. Baseret på tendenserne i det danske samfund – og den store ændring som følge af kviklånsloven fra 2020 – er det tydeligt at se, at lånelandskabet har ændret sig.
Her hos Moneezy forudser vi især 3 punkter:
Fleksible overtræk: Flere og flere banker introducerer fleksible overtræk, der tillader deres kunder at overskride deres kontosaldo op til en aftalt grænse med meget klart definerede omkostninger. Disse er ofte lavere end ved traditionelle kviklån grundet en lavere ÅOP, og samtidig gør de transparente vilkår låneprocessen mere tryg for låntageren. Vi forventer derfor, at denne form for "lån" via overtræk på egen bankkonto vil stige i popularitet over de næste år.
Regulering og forbrugerbeskyttelse: Kviklånsmarkedet er blevet ramt af en del reguleringer siden de første gang blev introduceret på det danske lånemarked. For fortsat at sikre en positiv udvikling, hvor lånene bliver mere transparente, og omkostningerne ikke tvinger forbrugerne ud i gæld, forventer vi et behov for løbende reguleringer og en åben debat.
Forbrugerbevidsthed og uddannelse: En øget forbrugerbevidsthed omkring lån og finansielle produkter, samt deres konsekvenser, er et afgørende punkt for at sikre en positiv udvikling på kviklånsmarkedet. Vi forventer derfor, at både offentlige og private organisationer fortsætter arbejdet med at tilbyde en bedre finansiel uddannelse til forbrugerne, der skal hjælpe dem med at forstå produkterne bedre.
Kviklånsmarkedet har gennemgået en stor forvandling igennem tiden til stor vinding for forbrugerne. Reglerne er blevet skærpede, og den stadige debat om de hurtige onlinelån sætter et fortsat fokus på emnet.
Lånemarkedet er reguleret, så forbrugerne kan føle sig sikre i at ansøge om et lån online.
Men et vigtigt step er stadig den økonomiske uddannelse af individer. Med andre ord; man skal vide, hvad man skriver sig op til, når man tager et lån. Netop det har vi et stort fokus på her på Moneezy, hvor du kan læse og få tips til privatøkonomi, sparetips, køb af din første bil, osv.
Line Kristensen studerer en bachelor i International virksomhedskommunikation på Syddansk Universitet. På Moneezy skriver hun altid med den almene dansker for øje, hvor hun især fokuserer på at forklare nøglebegreberne, man skal kende til, inden man træder ind på lånemarkedet.
Emil bruger sin ekspertise til at gøre en forskel i den finansielle sektor. Han er uddannet på Syddansk Universitet og har været General Manager hos Intelligent Banker siden 2013, hvor han har hjulpet mere end 500.000 brugere fra hele verden med deres finansielle behov.
