Optimer din privatøkonomi: Effektive råd til at få styr på dine penge

Der er ingen tvivl om, at verden og Europa stadig er påvirket af både inflation og krig. Inflationen fik diverse nationalbanker til at stramme pengepolitikken, og selvom renten igen er på vej op, og presset på den danske økonomi er aftagende, er der stadig god grund til at optimere din privatøkonomi.

I denne artikel gennemgår vi derfor fire af de bedste råd til, hvordan du kan få styr på pengene og økonomien selv i usikre tider.

1. Sæt realistiske budgetmål: Planlæg dine udgifter og spar penge på en effektiv måde

Før du overhovedet kan foretage nogle økonomiske beslutninger, skal du kende til din økonomi. Hvor mange penge bliver indbetalt til din konto hver måneden, og hvor mange udbetales? Kender du til alle de forskellige poster i dit personlige budget? Og har du overhovedet lagt et budget?

Step 1 i budgetlægningen er, at du skal skrive dine månedlige indkomster og udgifter ned. Det inkluderer på den ene side fx løn, boligstøtte, børnepenge, etc. og på den anden side fx husleje, afdrag på lån, forsikringer, etc. Husk også at inkludere de udgifter, du kun betaler fx hvert kvartal eller årligt, så dit budget ikke får en uønsket overraskelse, når regningerne kommer. Til sidst trækker du dine udgifter fra dine indkomster for at finde frem til dit månedlige rådighedsbeløb.

Når du har styr på det basale i dit budget, er det tid til at sætte dig nogle budgetmål.

Et eksempel på et godt og effektivt budgetmål er, at du beslutter dig for et fast beløb/en fast procentdel af din månedlige indkomst, du vil sætte til side til din opsparing hver måned. Har du ikke plads i dit budget til en opsparing, kan du i stedet tage et kig på eventuelle unødvendige og impulsive udgifter, du kan skære ned på. Er du i gang med at betale af på en gæld, er det også vigtigt, at du inkluderer det i dine budgetmål. Det gør du ved at tilføje det faste, månedlige afdrag som en del af din udgiftspost på samme måde, som du fx har dit Netflix-abonnement og dit madbudget.

Når du har styr på dit budget og dine budgetmål, er du klar til næste step.

2. Beskyt dig selv mod uforudsete udgifter: Lav en nødfond

Formålet med en nødfond er at hjælpe dig med at håndtere uforudsete udgifter, hvis de skulle opstå. Det kan fx være en pludselig værkstedregning, reparation af et hul i tanden eller noget helt tredje. Har du en nødfond, er du sikret at kunne betale den type uforudsete regninger, uden du behøver tage et lån.

Dog kan beløbet variere fra person til person, og i sidste ende kommer det hele an på din risikotolerance og dine generelle økonomiske forhold. Har du en et stort rådighedsbeløb efter dine faste udgifter, kan du på den ene side lægge mere til side til din nødkonto, men på den anden side har du også en større sikkerhed i løbet af måneden til at betale uforudsete regninger.

Når du skal i gang med at oprette en nødfond, er det vigtigt, at du begynder stille og roligt. Rom blev ikke bygget på én dag, og det bliver din nødfond heller ikke. Det er en god idé at lægge ”opsparing til nødfond” ind i dit månedlige budget, så du er sikker på, at du husker det hver måned. Her kan du selv vælge, om det skal være et fastsat, månedligt beløb, eller om det skal være en fastsat procentdel af dit månedlige rådighedsbeløb, du skal overføre til kontoen.

Selve kontoen, du vælger at have som nødfond, skal gerne stå til rådighed for dig hele tiden. Det duer ikke, at du vælger en konto, hvor du fx kun kan trække penge ud 1-3 gange om måneden. I så fald risikerer du, at pengene alligevel ikke er til rådighed, når du skal bruge dem.

Endeligt er det vigtigt, at du sætter nogle regler og retningslinjer op for dig selv, når du laver en nødfond. Må pengene gerne bruges på julegaver eller en forlænget weekend? Eller skal de kun stå til rådighed, hvis uheldet er ude, og du skal bruge en stor sum penge hurtigt? Du kan med fordel skrive nogle retningslinjer ned for dig selv, så du ikke bliver fristet undervejs.

Hermed har vi gennemgået 2. step i, hvordan du kan optimere din privatøkonomi i 2023. Næste step omhandler gældsstrategier. Har du ikke nogen gæld, kan du med fordel hoppe videre til 4. step.

3. Gældsstrategier: Reducér din gæld, og forbedr din kreditværdighed på samme tid

Hvis du har gæld, der ligger og venter på at blive betalt af, er dette step vigtigt for at optimere din privatøkonomi. Har du flere forskellige aktive gældsposter på samme tid, er det vigtigt, at du ikke lader dig blive for overvældet. Har du ikke nok penge i dit rådighedsbeløb hver måned, er det vigtigt, at du prioriterer hvilken post, du vil betale af først. Her kan du enten vælge at afbetale lånet med den højeste rente først, eller du kan prioritere de små gældsposter først, for at du hurtigere får nogle succesoplevelser.

En anden gældsstrategi, du kan følge, er at samle din gæld med et samlelån. På den måde optager du ét, stort lån, du bruger til at betale alle de små lån af med. Her er det dog vigtigt, at du læser op på dine eksisterende låneaftaler og finder ud af, om du må betale dem af før tid. Ellers kan du risikere at løbe ind i nogle dyre gebyrer. Dertil skal du huske på, at et samlelån ofte vil forlænge din tilbagebetalingstid, men at det i sidste ende kan være en god løsning, for at du får så godt et overblik over din gæld som muligt.

I sidste ende kan det føre dig ud i en overskuelig, økonomisk situation, og i værste tilfælde kan du ende i RKI. Det er dog det værst tænkelige scenarie, og så længe du bibeholder en god kommunikation med din låneudbyder og overvåger din kreditværdighed, har du stadig en god mulighed for at blive gældfri på en god og sikker måde.

4. Begynd at investere: En intro til opsparing gennem investeringer

Inden du læser videre i dette step, er det vigtigt at pointere, at investering ikke er for alle. Du skal kunne klare, at du risikerer at miste penge, og at du ikke ved, om markedet går op eller ned. Med det sagt er det også vigtigt at pointere, at investeringer kan hjælpe dig med at øge din opsparing og dine samlede formue, og at det kan være en god komponent til at opnå et stærkt, økonomisk grundlag.

Inden du begynder at investere, skal du vælge en investeringsplatform og åbne en investeringskonto. Det kan du læse mere om her. Når du har valgt platformen og åbnet kontoen, skal du beslutte dig for hvor mange penge, du vil investere. Generelt set er det ikke en god ide at investere under 5.000 kr. pr. aktieselskab. Grunden til det er, at det vil tage lang tid, før du ser grønne tal på kontoen, fordi valutaomregningen eller kurtagen laver et stort indhak i det lille beløb.

Derudover skal du overveje din risikostyring. Det er vigtigt, at du husker på at diversificere dine investeringer så meget som muligt, så du ikke lægger alle din æg i én kurv. Spred risikoen, og tænk hellere i langsigtede end kortsigtede investeringer, når du er ny på aktiemarkedet. Lad dig ikke narre af små, hurtige stigninger, da det kræver en god viden på området og derfor hurtigt kan ende galt. Læs op på firmaerne, inden du køber aktier i deres selskab, og køb kun, hvis du har en god mavefornemmelse.

Alt i alt er det ikke nemt at forudsige, hvordan verden kommer til at påvirke din privatøkonomi. Men det, du kan påvirke, er måden, du selv håndterer den på. Planlægger du at spare mere og bruge mindre? Vil du gerne investere, mens markedet er lavt? Så er du allerede godt i gang! Vi håber, vores guide kan hjælpe dig med at tage ét skridt ad gangen, og at du lader i år være året, hvor du for alvor optimerer din privatøkonomi!