5 nemme tips til at spare penge i hverdagen

Indholdsfortegnelse

Share
Tweet
Share

Der skal faktisk overraskende lidt til for at spare penge i hverdagen og dermed få mere ind på opsparingskontoen. Nedenfor har vi samlet fem af vores tips til, hvordan du kan spare penge og komme til at leve mere økonomisk.

1. Kig dine forsikringer og abonnementer igennem

Vi ved det godt, at det ikke ligefrem er den mest interessante opgave at begive sig ud i. Men der er en masse penge at spare ved blot at sammenligne dine forsikringer med andre på markedet. For ikke at tale om de økonomiske fordele du kan opnå ved at skære ned på de abonnementer, du alligevel ikke bruger på månedlig basis.

Når det kommer til forsikringer, er det en fordel at sammenligne dem, du har, med andre på markedet. Her er det især vigtigt at bide mærke i, at pris ikke er det eneste vigtige sammenligningspunkt. For pris er ikke altid lig med kvalitet. Derimod skal du vide, hvilke personlige behov din forsikring skal opfylde. Bor du for eksempel til leje, er det vigtigt, at din indboforsikring passer dertil. Ved abonnement tjenester er det lidt nemmere og hurtigere at tage stilling. Streamingtjenester kan du evt. dele med venner og familie. Og når det gælder abonnementer, kan det være en fordel at sammenligne dine nuværende med andre på markedet. Hvornår har du fx sidst overvejet hvilket mobilabonnement, du har?

Selvom dette tip godt kan føles som et stort projekt, er det i første omgang en engangsforestilling. Når først du har kigget dine forsikringer og abonnementer igennem, og evt. skiftet til billigere løsninger, er du allerede begyndt at spare penge.

2. Lav en madplan

Det her er rådet, der kræver mere hyppig pålanlægning og arbejde. Samtidig er det også her, hvor der virkelig er penge at spare. Tænk blot over hvor mange gange du købte ind i sidste uge, og hvor mange små impulskøb, der også røg ned i indkøbskurven. Vi anbefaler, at du i første omgang sætter to timer af i slutningen af ugen til både at lave madplanen og handle ind til den. På den måde behøver du kun købe ind én gang på en uge, hvilket både sparer dig tid, mindsker sandsynligheden for impulskøb samtidig med, at du lettere kan få madet i dine måltider til at passe sammen.

En madplan kan genbruges flere gange, så du ikke behøver være kreativ hver uge.

Selvom udarbejdelsen og udførelsen af en madplan er et større projekt, handler det blot om at komme ind i rutinen. Samtidig er madbudgettet et af de helt store udgifter, hvilket uden tvivl vil blive lavere af at udarbejde og følge en ugentlig madplan.

3. Følg 14-dags reglen

Impulskøb på madindkøb er én ting. Men især impulskøb i de lidt større skalaer er en synder, når det gælder din økonomi. Mange køber ofte ting, de egentlig ikke rigtig har brug for. Men det kan undgås ved at anvende 14-dags reglen.

Det handler om tilbageholdenhed og om at overveje, hvorvidt du virkelig har brug for den ting, du har i indkøbskurven. Ved at fjerne det fra kurven og give dig selv 14 dages betænkningstid er der mange penge at spare i længden. Mit gæt er, at du ofte glemmer, hvad det var, du skulle til at købe. Simpelthen fordi du ikke har brug for det. Omvendt, hvis du har gået og tænkt over det i 14 dage, kan du købe det med god samvittighed.

4. Opret en automatisk opsparing

En automatisk opsparing er også en nem måde at spare penge op. Og her er der endnu mindre at skulle tænke på. Det kræver blot et kig på din lønkonto i starten af måneden, efter regningerne er betalt af. Hvor mange penge står der tilbage? Hvis beløbet bliver stående på den konto, der er forbundet til dit kort, er der en større sandsynlighed for, at dit forbrug bliver højere. Med andre ord; en tendens til at bruge det beløb, der står til rådighed.

Et af vores tips til at spare penge er at oprette en automatisk opsparing mellem din lønkonto og din opspringskonto. På den måde går der hver måned et fast beløb over på din opsparing, uden du behøver at tænke over det. Vi anbefaler, at du i første omgang forsøger dig med 20% af dit rådighedsbeløb. På den måde kan du regulere dit forbrug efter det, men du kan også altid regulere beløbet efter nogle måneder, hvis du føler du mangler penge, eller har et større økonomisk overskud, end du først regnede med.

5. Skab overblik med en app

Hvis alt det med dag-til-dag økonomi godt kan virke uoverskueligt og overvældene, kunne en app, der giver dig overblik over din økonomi, også være en mulighed. Der findes mange forskellige app's, hvor du kobler dine bankkonti til, så app’en har et fuldt overblik over dine indkomster og udgifter.

En app kategoriserer dine udgifter, så du nemmere får et overblik over dit forbrug. På den måde kan du se, hvor dine penge forsvinder hen hver måned.

Her kan du desuden deltage i spare-konkurrencer, eller lave dine egne, for at mindske dit forbrug endnu mere. En app er på den måde en nem metode til at spare penge i din hverdag.

Skrevet af:
Kommunikations- og marketingassistent
Line Kristensen
Kommunikations- og marketingassistent

Line Kristensen studerer en bachelor i International virksomhedskommunikation på Syddansk Universitet. På Moneezy skriver hun altid med den almene dansker for øje, hvor hun især fokuserer på at forklare nøglebegreberne, man skal kende til, inden man træder ind på lånemarkedet.

Revideret af:
General Manager
Emil Kjær
General Manager

Emil bruger sin ekspertise til at gøre en forskel i den finansielle sektor. Han er uddannet på Syddansk Universitet og har været General Manager hos Intelligent Banker siden 2013, hvor han har hjulpet mere end 500.000 brugere fra hele verden med deres finansielle behov.

Copyright © 2024 Moneezy - All Rights Reserved