Alt du skal vide om en recession

Indholdsfortegnelse

Share
Tweet
Share

Recession er, kort fortalt, en periode med faldende økonomisk aktivitet, der er karakteriseret ved en stigende arbejdsløshed og nedgang i produktionen. Men hvis vi skal give en dybere forklaring, bliver det straks mere kompliceret. I denne artikel vil vi se på, hvad en recession er samt forklare nogle af nøglebegreberne dertil. Derefter ser vi på, hvilke faktorer der forårsager en recession, og hvordan du personligt kan forberede dig på en. Alt sammen for at vi kan hjælpe dig med at forstå recession bedst muligt. 

Hvad er en recession?

Recession betyder "tilbagegang", og den beskriver en afmatning af den økonomiske aktivitet. I en recession skrumper økonomien, hvilket vil sig, at den økonomiske produktion falder, arbejdsløsheden stiger og forbruget falder som følge deraf.

En økonomisk afmatning defineres generelt som en situation, hvor bruttonationalproduktet (BNP) falder i to kvartaler i træk (min. seks måneder).

Recessionen har med andre ord en negativ indvirkning på BNP, beskæftigelsesfrekvensen og virksomhedernes indtjening. For borgerne betyder det, at beskæftigelsesudsigterne er faldende. Så det kan ske, at de afskediges af produktionsøkonomiske årsager. Samtidig er søgningen efter et nyt job vanskeligere end inden recessionen. 

Det er dog ikke alle, der er lige påvirket af recessionen. Afhængigt af hvilken sektor recessionen påvirker, er konsekvenserne forskellige. Nogle virksomheder kan klare sig godt i en økonomisk nedtur, mens andre kan gå konkurs.

Recession vs. depression

Udtrykkene recession og depression skal ikke forveksles med hinanden.

  • Recession er betegnelsen for en økonomisk nedtur i minimum 6 måneder i træk.

  • Depression er en alvorlig recession, der har stået på i lang tid.

Gode termer at kende for bedre at forstå recession

Inflation henviser til den procentvise stigning i pris- og lønniveauet med bl.a. et fald i pengenes købekraft til følge. For at få en fornemmelse af det sammenlignes prisniveauet i indeværende måned som regel med prisniveauet i samme måned for et år siden. I markedsøkonomien ændrer priserne sig konstant. Nogle varer og tjenesteydelser bliver dyrere, mens andre bliver billigere. Ved beregning af inflationen er dyrere produkter vigtigere. Derfor har brændstof- og elpriserne større indflydelse på inflationen end for eksempel prisen på sukker.   

Købekraft er et økonomisk udtryk, der måler en persons evne til at bruge de aktiver, han har til rådighed, til at købe varer og tjenesteydelser. Under inflationen har købekraften tendens til at falde, fordi råvarepriserne stiger, men lønningerne vokser ikke tilsvarende. På regeringsniveau anvendes købekraft blandt andet som en indikator for planlægningen af finans-, social- og regionalpolitik. 

Brutto refererer til beløbet eller værdien før fradrag, mens netto henviser til beløbet eller værdien efter fradrag.

Beskæftigelsesfrekvensen henviser til procentdelen af personer i alderen 16-64 år, der er i lønnet beskæftigelse. 

Bruttonationalproduktet (BNP) er et mål for et lands økonomi. Det fungerer som et godt mål for omfanget af et lands økonomiske aktivitet og de ændringer, der sker i processen. BNP måler økonomiens størrelse. Det omfatter værdien af et lands samlede produktion af varer og tjenester minus værdien af de anvendte råstoffer inden for samme tidsperiode. Da antallet af indbyggere varierer meget fra land til land, indberettes BNP ofte pr. indbygger, så det kan sammenlignes mellem landene. Det er derfor et nøglebegreb på det sociale og økonomiske område, og BNP bruges til at beskrive velstandsudviklingen generelt.   

Bjørnemarkedet er det modsatte af bull-markedet, og det er enhver investors værste mareridt. Under et bjørnemarked falder aktiekurserne fra top til bund, og situationen kan vare alt fra et par måneder til flere år. Historisk set er bjørnemarkeder ret sjældne, og de varer i gennemsnit omkring et år. 

Tegn på recession

Der har været mange udløsere af recessioner, og hver enkelt var summen af forskellige faktorer. Det er derfor umuligt at sige nøjagtigt, hvad tegnene på en recession er. Der er dog nogle indikatorer, der indikerer risikoen for en recession. Et af de tydeligste tegn er den accelererende inflation og dermed et fald i købekraften, som har en direkte indvirkning på BNP-væksten. 

Ifølge Danmarks Statistik er kerneinflationen i august 2023 på 5,3%, og den er således steget i de seneste måneder. Stigningen i forbrugerpriserne skyldes hovedsagelig energikrisen som følge af konflikten i Ukraine. Energipriserne er steget hurtigt, og det bliver stadig vanskeligere at få adgang til energi. Mange regeringer forsøger at sammensætte støttepakker til energiselskaber for at bremse prisstigningerne. Derudover investerer mange lande i stigende grad i selvforsynende energi for at sikre fortsat adgang til energi, da EU har frasolgt sig russisk energi.

Den stigende inflation bremser væksten ikke bare væksten i den danske økonomi – men også i hele Europas.

De økonomiske udsigter ser ikke just positive ud, da Ruslands angrebskrig mod Ukraine påvirker økonomien i en meget negativ retning. Selv når krigen stopper, forventes den økonomiske vækst at forblive lav i de kommende år. 

Virksomhederne lider også under inflationen. Deres evne og vilje til at investere har en direkte indvirkning på indtjeningen og dermed på aktiekurserne. Det sidste bjørnemarked på New York Stock Exchange varede mere end 6 måneder mellem oktober 2007 og marts 2009, da aktiemarkedsindekset faldt med i alt 58%.

Det nuværende bjørnemarked, der begyndte i januar 2022, er ikke slut endnu. At komme sig efter et bjørnemarked tager normalt længere tid end selve nedturen. Så investorer skal være meget tålmodige, mens de venter på, at aktiekurserne efterhånden stiger igen.

Kan vi forberede os på en recession?

En recession er summen af mange tilfældigheder og har en tendens til at forstærke sig selv. Økonomisk usikkerhed får folk til at spare mere op og bruge mindre. Hvis vi bruger mindre, vil vores økonomi også vokse langsommere, og risikoen for recession vil stige. Inflation bidrager i høj grad til recessionen og er vanskelige at kontrollere. Accelerationen af inflationen påvirkes også af begivenheder i verden, såsom den nuværende konflikt i Ukraine og de deraf følgende intensiverede råvare- og energikriser. 

Den inflationsrelaterede stigning i fødevarepriserne har en direkte indvirkning på husholdningernes forbrug og budget. Når inflationen rammer hårdt, er det en god ide at gennemgå dine forbrugsvaner og foretage de nødvendige ændringer for at sikre, at du har nok penge at leve af. Ville det være muligt for dig at reducere dit elforbrug eller for eksempel forbruge mindre kaffe i løbet af ugen? Kan det være muligt at reducere madspild i din husholdning ved systematisk at opbruge dine madvarer?

Selv små ændringer kan aflaste dine månedlige udgifter med flere kroner. 

Det er svært at forberede sig på en recession, men har du en sund økonomi, og tænker du over dit forbrug og sparer penge op, hvor du kan, er du allerede godt på vej. Fra et økonomisk synspunkt anbefaler eksperter, at forbrugerne ikke skal tøve med at bruge penge under en recession. Forbrug vil nemlig bidrage til at holde hjulene i økonomien i gang, og recessionen vil blive overvundet hurtigere, end hvis alle holder på deres penge.

Skrevet af:
Kommunikations- og marketingassistent
Line Kristensen
Kommunikations- og marketingassistent

Line Kristensen studerer en bachelor i International virksomhedskommunikation på Syddansk Universitet. På Moneezy skriver hun altid med den almene dansker for øje, hvor hun især fokuserer på at forklare nøglebegreberne, man skal kende til, inden man træder ind på lånemarkedet.

Revideret af:
General Manager
Emil Kjær
General Manager

Emil bruger sin ekspertise til at gøre en forskel i den finansielle sektor. Han er uddannet på Syddansk Universitet og har været General Manager hos Intelligent Banker siden 2013, hvor han har hjulpet mere end 500.000 brugere fra hele verden med deres finansielle behov.

Copyright © 2024 Moneezy - All Rights Reserved