Indholdsfortegnelse
Home sweet home
Helt naturligt vil der være tidspunkter hvor du flytter fra ét hjem til et nyt, hvad enten det er pga. uddannelse, job, kærlighed eller bare et nyt kapitel i livet. Og som et nødvendigt onde i flytteprocessen, følger der altid et krav om at lægge et indskud. Men hvad nu hvis du ikke lige har midlerne til indskuddet, oveni alt det andet der skal købes og ordnes i forbindelse med flytningen?
Der kan et forbrugslån komme dig til undsætning! Derfor har vi lavet denne lille oversigt over nogle af de vigtigste informationer du skal kende til, før du begiver dig ud på lånerejsen.
Et øjebliksbillede af din økonomi
Siden vi snakker om lån til at dække indskuddet, vælger vi at fravælge de personer, der kan lægge sidste års sabbatår, eller lange periode på arbejdsmarkedet, som dækning for indskuddet.
I stedet kigger vi på de personer, der afhænger af SU og et lille studiejob, eller blot de der ikke lige fik tænkt indskuddet ind i budgettet. Er opsparingen drænet, så kan det være svært at finde penge til indskuddet, der kan ligge på alt fra 5.000 kroner, og helt op til 60.000 kroner. Men hvorfor er spændet så stort, og hvad skal det egentlig bruges til?
Et indskud betegner et forudbestemt beløb, der betales ved inflytning.
Dette beløb består af to dele:
Forudbetalt leje, der dækker 1-3 måneders husleje.
Depositummet, der kan bruges til at dække naturlig og unaturligt slid på lejligheden, så den er klar til den nye lejer. Dette beløb vil også svare til 1-3 måneders husleje, afhængig af udlejeren.
Forudbetalt husleje
Den forudbetalte leje er indsat som sikkerhed for udlejeren, så de ikke har for hurtig udskiftning i deres lejlighed. Hvert skift vil kræve en klargørelse af lejligheden på 7-14 dage, hvor der skal bruges penge på maling, slibning af gulve, mm.
Hvor meget forudbetalt leje der indkluderes i indskuddet varierer, men du vil ofte støde på 3 måneders forudbetalt husleje som en hovedregel. I større byer, med færre lejligheder til den store mængde tilflyttere, hovedsageligt studerende, vil du støde på udlejere der reklamerer med "Ingen forudbetalt husleje" eller "Byens laveste indskud". Ingen forudbetalt leje kan være en harmløs marketing strategi, og kan være en god måde at komme hurtigt til en lejlighed, når lejlighedsræset er tæt.
Det er dog en anden snak med "intet depositum/lavt depositum".
Depositum
Det kan være fristende at hoppe til den første lejlighed der ikke har noget depositum, så du kan komme hurtigt videre i processen. Men, er der ikke klare regler, på kontrakt, for betalinger og procedurer i fobindelse med udflytning, kan du ende med at skulle betale dyre domme for slid, maling og meget andet. Særligt kan det være farligt hos private udbydere, der kan finde på at opkræve absurde mængder penge fra dit depositum. I nogle tilfælde kan du ende med at skulle betale for maling, udskiftning af fodlister, slibning af gulve, og meget andet, selvom du kun har boet der i meget kort tid.
Sørg for at få lavet en kontrakt med din udlejer, så du er helt sikker på hvad der kræves af dig som lejer. På den måde ved du hvad du kan forvente at få tilbage af depositummet, såfremt der ikke er noget unaturligt slid, f.eks. hakker i gulvet eller revner i tapetet.
Og så er du sikker på at din udlejer ikke har noget med småt, som vedkommende glemte at nævne tidligere i processen.
Depositummet kan altså være en stor sum at betale, og for mange mennesker kan det være svært at finde pengene til indskuddet. I storbyerne kan det være op til 48.000 pr. person, hvis det er en dyr lejlighed, og siden ens indkomst oftest er månedlig, vil det være svært at finde pengene fra den ene dag til den anden. Derfor er et lån til et indskud oftest en god idé, så du altid har mulighed for at stå forrest i køen til lejligheder.
Lån til indskud - Hvordan skal det finansieres?
Det kan være svært at forestille sig at skulle betale et stort lån af, specielt hvis man kun har sin SU og et lille studiejob som indkomstkilder. Men her er det vigtigt at huske at indskuddet indeholder forudbetalt husleje. Det giver dig altså et forspring på lånebeløbet, da du, ofte i de næste 3 måneder, har betydeligt flere penge på kontoen, der kan lægges til side til tilbagebetalingen af lånet. Lad os tage et eksempel:
Et ungt kærestepar beslutter sig for at flytte i noget større, og har bestemt sig for en nyrenoveret, 3-værelses lejlighed i hjertet af Odense, der har en husleje på omkring 9.000 kroner om måneden.
Lejligheden er meget eftertragtet, og har derfor et højt indskud, på 3 måneders forudbetalt leje, samt et depositum der svarer til 3 måneders husleje. Samlet set kigger de på et indskud der ligger på 54.000 kroner. De er begge studerende, og har derfor ikke den store opsparing at trække på. Derfor ansøger de om et lån på 54.000, til at dække indskuddet. Eventuelle ekstra udgifter til indflytningen kan de dække med de penge de har fået tilbage fra deres gamle depositum.
En vigtig detalje ved betaling af indskuddet, er den forudbetalte husleje. 3 måneder efter indflytningen vil de altså have betydeligt mere på kontoen, siden de ikke betaler husleje, hvilket spiller en stor rolle i det samlede regnestykke.
Med en almindelig SU-sats får de begge omkring 5.750 kroner om måneden efter skat. De betaler hver 4.500 kroner for lejligheden, hvilket giver dem et samlet beløb på 27.000 kroner, der er øremærket til husleje. Det vil altså sige at parret har 27.000 kroner der kan fordeles ud på resten af tilbagebetalingsperioden. Dette er en vigtigt detalje når de kigger på den månedlige ydelse for lånet.
Den månedlige ydelse bestemmes ud fra parrets rådighedsbeløb, der ligger på omkring 2.000 kroner pr. person. De beslutter sig for en månedlige ydelse på ca. 2.000 kroner i alt. På den måde har de begge 1.000 kroner tilbage af rådighedsbeløbet, så deres hverdag ikke bliver skåret helt ind til benet.
Efter at have kigget lidt rundt i en låneberegner, finder de frem til en løbetid på 18 måneder. De 27.000 kroner kan fordeles på de 18 måneder, hvilket betyder at de har 1.500 kroner mere hver måned at give af.
Derfor kan de altså kigge efter et lån på 54.000, med en månedlig ydelse på 3.500 kroner.
Efter alle mellemregninger, så lånet altså således ud:
Lånebeløb: 54.000 kroner
Løbetid: 18 måneder
Månedlige ydelse: 3.500 kroner (2.000 fra deres rådighedsbeløb + 1.500 fra den forudbetalte husleje på 27.000, fordelt på de 18 måneder).
Samlede renteomkostninger: 6.500 kroner
Det er vigtigt at pointere at ovenstående eksempel er med udgangspunkt i den højeste rente, så der er god sandsynlighed for at et lignende lån i realiteten vil være billigere.
Er du selv i lignende situation, men har ikke helt så stort et rådighedsbeløb, så er der altid mulighed for at skrue på løbetiden. Tilføjer du blot 6 måneder til løbetiden, vil den månedlige ydelse falde til ca. 2.500 kroner, hvilket, sammen med den forudbetalte husleje, kan være langt mere overskueligt. Dette betyder dog at du i sidste ende vil betale en anelse mere i samlede renteomkostninger, ca. 750-1.000 kroner. Men det er en pris, der er værd at betale, hvis det betyder at du kan have lidt mere frihed i hverdagen.
Hvis du står som studerende i samme situation, men lige har et halvt år inden du skal videre, så kan det være et oplagt tidspunkt at tage et SU-lån. SU-lånet er det billigste lån på markedet, og bør bruges i så vidt omfang som muligt, hvis du alligevel går og tænker på at låne penge.
Her kan du få udbetalt 3.371 kroner hver måned, til en rente på 4-4,35%, altså betydeligt lavere end andre lån.
Ansøger 2 personer om et SU-lån hver, 6 måneder før de flytter ud, har du mulighed for at skrabe 40.452 kroner sammen, og altså nå en stor del af vejen til et indskud. SU-lånet har en lang løbetid og en rente på 4%, sammenlignet med et forbrugslån, der har en kort løbetid og en rente på 15-20%.
Simon Hedeboe Mikkelsen studerer en kandidat i International Virksomhedskommunikation på Syddansk Universitet. Han har været investeret i al ting økonomi i 6 år, og har igennem det sidste år fokuseret på at skabe content for Moneezy. Han specialiserer sig i at nedbryde komplicerede finansielle fagbegreber, enten skriftligt eller visuelt, og gøre det spiseligt og forståeligt for den gængse dansker.