Find et godt lån til sommerhus

Share
Tweet
Share
5 minutters læsetid
26. jan. 2024

Sommerhuset er for mange en essentiel del af den danske sommer, og de fleste har gode barndomsminder fra campingpladser eller sommerhusområder. Derfor er der mange der kigger efter sommerhuse hvert eneste år, hvad enten det er store, små, luksuriøse eller simple sommerhuse. Vi har samlet de vigtigste overvejelser i forbindelse med et køb af dit næste sommerhus, så du kan få opfyldt dine feriedrømme gnidningsfrit.

Hvad er et 'sommerhus'?

Sommerhuse er oftest betegnet som enten fritidshuse eller sommerhuse. Sommerhuse er placeret i sommerhusområder, der oftest ligger en anelse tættere, men har dog en række faciliteter som dagligvarebutikker, legepladser mm. at nyde godt af. Modsat har vi fritidshuse, der er placeret i landzoner. Disse zoner har ingen garanti for faciliteter, grundet deres mere isolerede placering.

Hvad enten du vælger et sommerhus eller et fritidshus, så vil det ikke ændre lånet du skal kigge efter, nemlig et boliglån. Et almindeligt forbrugslån vil kun række op til 500.000 kroner, hvorimod du kan låne op til flere millioner kroner med et boliglån. Dette kan du gøre direkte gennem din bank, eller via et realkreditlån, der begge vil kræve at du stiller sommerhuset som sikkerhed for lånet.

En stor investering

Grunden til vi udelukkende nævner boliglånet som en mulighed, er fordi prisen på sommerhuse er steget markant i løbet af de sidste 5 år. Ifølge Realkredit Danmark er gennemsnitsprisen pr. kvm steget fra 14.000 til 22.000 siden 2017.
Med denne pris i mente, kan du hurtigt se at det kun er boliglånet der kan hamle op med prisen for sommerhuse. På samme vis som ved almindelige boliger, kræver banken at du lægge en procentdel af sommerhusets pris i forbindelse med at du tegner lånet. Hvor lån før i tiden kun har dækket 60% af sommerhuset pris, er belåningen nu steget til 80%, hvilket har gjort det lettere at låne til et sommerhus. Dette kan dog også være en forklaring på den pludselige stigning i kvm-prisen siden 2017.

Med en belåning på 80%, og en kvm-pris på 22.000, kan det næststørste lån, forbrugerlånet, kun bidrage til et sommerhus på ca. 28 kvm. Ifølge Bolius lå gennemsnittet for danske sommerhuse i 2018 på 78,5 kvm, og er derfor langt udenfor forbrugerlånets rækkevidde. Ud fra de tal, vil det gennemsnitlige sommerhus ligge til ca. 1.750.000 kroner, hvoraf du kan låne ca. 1.350.000 kroner til sommerhuset.

Der kan derfor ikke herske tvivl om at du har med et boliglån eller realkreditlån at gøre, medmindre du finder et meget lille sommerhus, der skiller sig ud fra mængden.

Hvad nu hvis jeg skal låne til et sommerhus i udlandet?

Reglerne for sommerhuse udenfor Danmark kan variere drastisk, afhængig af hvilket land du kigger på. Derfor er det super vigtigt at orientere dig om diverse regler i forbindelse med eventuel udbygning, hvornår og hvor meget det må bruges, samt hvad lokalområdet har at byde på, så du er forberedt hjemmefra.

Finder du et usandsynligt billigt sommerhus, så er der nok en hage ved tiden det må bruges, hvorvidt det må udlejes eller ej, eller faciliteterne i området. Sørg derfor at lave dit hjemmearbejde, inden du beslutter dig.

Udlejning af sommerhus(e)

Nu hvor det ikke muligt at bo i sommerhuset året rundt, så er mange der udlejer det når de ikke selv bruger det. Dette kan du frit gøre, enten selv eller gennem udlejningsfirmaer, med op til 2 sommerhuse under dit navn. Ejer du flere, og vil udleje dem alle, vil dette bliver anset som et erhverv, og der vil derfor gælde en ny række regler. På borger.dk kan du læse om nogle af de vigtigste regler, både om udlejning generelt, men også hvordan du skriver det ind i din årsopgørelse.

Vores bedste råd

Husk dette, før du låner til et sommerhus!

Vurdér dit behov
Skal jeres sommerhus kunne rumme den udvidede familie, eller er 6 personer nok? Skal fokus være på friluftsliv det simple, eller skal det være luksuriøst og moderne? Hvor skal det ligge, og hvor lang tid regner I med at beholde det? Alt dette er vigtigt at overveje inden I kigger på sommerhuse, så I er sikre på at finde noget der passer til jeres hverdag og livstil.

Tænk forud

Placeringen og brugen af sommerhuset er det vigigste aspekt at overveje, når du kigger på en investering som denne. Særligt kan placeringen være en stor spiller, da den rigtige placering kan dække ind for alles behov. Planlægger I at få børn, så er faciliteterne en stor spiller, da legepladser, dagligvarebutikker og meget andet kan bidrage til oplevelsen.


Er i ude efter at kunne omdanne den til seniorbolig, så er det også vigtigt at i nyder omgivelserne, og kan se jer selv her i fremtiden.

Endnu et boliglån
Når du kigger på låneprocessen til et sommerhuset, så er der mange ligheder mellem et almindeligt boliglån og et sommerhuslån. De fleste købere har allerede haft eller har stadig et boliglån. Derfor kan det være en fordel at gå igennem de samme processer og forberedende arbejde, som I gjorde under det første boligkøb.

Her er det blandt andet rådighedsbeløb der spiller en kæmpe rolle, og bør overvejes grundigt, særligt hvis sommerhuslånet er oveni et andet boliglån. Det kan presse jeres økonomi gevaldigt, hvorfor det kna være en god idé at give jer lidt ekstra snor, ved at forlænge løbetiden på lånet.

Energioptimering i nybyg
Kigger I efter en sommerhusgrund, med tankerne om at bygge jeres eget sommerhus, så kan det kraftigt anbefales at kigge efter bæredygtige løsninger. Jo bedre isoleringsmateriale, jo grønnere energi, og jo lavere aftryk, jo mere fremtidsikret er jeres sommerhus. Dette kommer for det første i spil i forbindelse med udgifterne under brugen, men bestemt også når det skal sælges videres i fremtiden. Energimærkningen og isoleringsgraden kan være afgørende for hvor meget i kan få for sommerhuset om 20-30 år.

Skrevet af:
Simon Hedeboe Mikkelsen
Marketing Assistant

Simon Hedeboe Mikkelsen studerer en kandidat i International Virksomhedskommunikation på Syddansk Universitet. Han har været investeret i al ting økonomi i 6 år, og har igennem det sidste år fokuseret på at skabe content for Moneezy. Han specialiserer sig i at nedbryde komplicerede finansielle fagbegreber, enten skriftligt eller visuelt, og gøre det spiseligt og forståeligt for den gængse dansker.

Relaterede artikler

8. maj 2023
Lån til indskud kan være en god løsning
Et indskud kan være svært at holde styr på. Derfor har vi samlet alt den vigtigste indformation, samt givet et eksempel, som du kan tage udgangspunkt i.
Læs mere
20. marts 2023
Hvor meget kan jeg låne?
Når du gerne vil tage et lån, er noget af det, du helt sikkert tænker på: hvor meget kan jeg låne? Hvor stort et lån du kan få, er nemlig afgørende for, hvor me
Læs mere
Copyright © 2024 Moneezy - All Rights Reserved