Alt du skal vide om en recession

Recession er, kort fortalt, en periode med faldende økonomisk aktivitet, der er karakteriseret ved en stigende arbejdsløshed og nedgang i produktionen. Men hvis vi skal give en dybere forklaring, bliver det straks mere kompliceret. I denne artikel vil vi se på, hvad en recession er samt forklare nogle af nøglebegreberne dertil. Derefter ser vi på, hvilke faktorer der forårsager en recession, og hvordan du personligt kan forberede dig på en. Alt sammen for at vi kan hjælpe dig med at forstå recession bedst muligt. 

Hvad er en recession?

Recession betyder "tilbagegang", og den beskriver en afmatning af den økonomiske aktivitet. I en recession skrumper økonomien, hvilket vil sig, at den økonomiske produktion falder, arbejdsløsheden stiger og forbruget falder som følge deraf.

Recessionen har med andre ord en negativ indvirkning på BNP, beskæftigelsesfrekvensen og virksomhedernes indtjening. For borgerne betyder det, at beskæftigelsesudsigterne er faldende. Så det kan ske, at de afskediges af produktionsøkonomiske årsager. Samtidig er søgningen efter et nyt job vanskeligere end inden recessionen. 

Det er dog ikke alle, der er lige påvirket af recessionen. Afhængigt af hvilken sektor recessionen påvirker, er konsekvenserne forskellige. Nogle virksomheder kan klare sig godt i en økonomisk nedtur, mens andre kan gå konkurs.

Historiske eksempler på recessioner

• Den store depression (1929-1939): Startede med børskrakket i 1929 i USA, hvor arbejdsløsheden steg dramatisk, og verdensøkonomien gik ind i en langvarig krise. Økonomien kom sig gradvist igen, bl.a. som følge af store offentlige investeringer og reformer.

• Oliekrisen i 1970'erne: En række olieprisstigninger førte til inflation og økonomisk stagnation (stagflation) i mange lande. Økonomien kom sig efterhånden igen gennem tilpasninger i energiforbruget, øget energieffektivitet og økonomiske reformer.

• Finanskrisen (2007-2009): Blev udløst af kollaps i det amerikanske boligmarked, hvilket førte til globale finansielle problemer. Genopretningen skete via store offentlige hjælpepakker, lavere renter og finansiel regulering.

Gode termer at kende for bedre at forstå recession

Inflation henviser til den procentvise stigning i pris- og lønniveauet med bl.a. et fald i pengenes købekraft til følge. For at få en fornemmelse af det sammenlignes prisniveauet i indeværende måned som regel med prisniveauet i samme måned for et år siden. I markedsøkonomien ændrer priserne sig konstant. Nogle varer og tjenesteydelser bliver dyrere, mens andre bliver billigere. Ved beregning af inflationen er dyrere produkter vigtigere. Derfor har brændstof- og elpriserne større indflydelse på inflationen end for eksempel prisen på sukker.   

Købekraft er et økonomisk udtryk, der måler en persons evne til at bruge de aktiver, han har til rådighed, til at købe varer og tjenesteydelser. Under inflationen har købekraften tendens til at falde, fordi råvarepriserne stiger, men lønningerne vokser ikke tilsvarende. På regeringsniveau anvendes købekraft blandt andet som en indikator for planlægningen af finans-, social- og regionalpolitik. 

Brutto refererer til beløbet eller værdien før fradrag, mens netto henviser til beløbet eller værdien efter fradrag.

Beskæftigelsesfrekvensen henviser til procentdelen af personer i alderen 16-64 år, der er i lønnet beskæftigelse. 

Bruttonationalproduktet (BNP) er et mål for et lands økonomi. Det fungerer som et godt mål for omfanget af et lands økonomiske aktivitet og de ændringer, der sker i processen. BNP måler økonomiens størrelse. Det omfatter værdien af et lands samlede produktion af varer og tjenester minus værdien af de anvendte råstoffer inden for samme tidsperiode. Da antallet af indbyggere varierer meget fra land til land, indberettes BNP ofte pr. indbygger, så det kan sammenlignes mellem landene. Det er derfor et nøglebegreb på det sociale og økonomiske område, og BNP bruges til at beskrive velstandsudviklingen generelt.   

Bear-markedet er det modsatte af bull-markedet, og det er enhver investors værste mareridt. Under et bear-marked falder aktiekurserne fra top til bund, og situationen kan vare alt fra et par måneder til flere år. Historisk set er bear-markeder ret sjældne, og de varer i gennemsnit omkring et år. 

Tegn på recession

Recessioner opstår sjældent af en enkelt grund, men er typisk resultatet af flere samvirkende faktorer som stigende inflation, højere renter, faldende forbrugertillid eller økonomiske chok såsom energikriser eller naturkatastrofer. Eksempler på tegn på en kommende recession er accelererende inflation, fald i forbrugernes købekraft, stigende arbejdsløshed og faldende virksomhedsinvesteringer.

Kan vi forberede os på en recession?

En recession er summen af mange tilfældigheder og har en tendens til at forstærke sig selv. Økonomisk usikkerhed får folk til at spare mere op og bruge mindre. Hvis vi bruger mindre, vil vores økonomi også vokse langsommere, og risikoen for recession vil stige. Inflation bidrager i høj grad til recessionen og er vanskelige at kontrollere.

Den inflationsrelaterede stigning i fødevarepriserne har en direkte indvirkning på husholdningernes forbrug og budget. Når inflationen rammer hårdt, er det en god ide at gennemgå dine forbrugsvaner og foretage de nødvendige ændringer for at sikre, at du har nok penge at leve af. Ville det være muligt for dig at reducere dit elforbrug eller for eksempel forbruge mindre kaffe i løbet af ugen? Kan det være muligt at reducere madspild i din husholdning ved systematisk at opbruge dine madvarer?

Selvom en recession kan virke uforudsigelig, kan du personligt tage skridt til at forberede dig økonomisk:

1. Reducer unødvendige udgifter, undgå madspild, og vær opmærksom på dit energiforbrug.

2. Sørg for at opbygge en nødopsparing, der kan give dig økonomisk sikkerhed i perioder med lavere indkomst.

3. Spred dine investeringer og indkomstkilder for at mindske risikoen ved økonomiske nedture.

4. Kontakt din bank eller långiver for at genforhandle rentevilkår eller betalingsplaner. Lavere renter og bedre vilkår kan give mere økonomisk råderum.

5. Afdrag din dyreste gæld først, såsom forbrugslån og kreditkortgæld, for at reducere månedlige renteudgifter.

Selvom det er naturligt at spare op under usikre økonomiske forhold, anbefaler økonomiske eksperter, at man også fortsætter et rimeligt forbrug for at hjælpe økonomien med at stabilisere sig hurtigere.

Psykologiske effekter af recessioner

Økonomiske nedgangstider rammer ikke kun vores pengepung, men også vores psykiske velbefindende. Under recessioner oplever mange af os en dyb følelse af usikkerhed, der kan manifestere sig som stress, søvnløshed eller endda depression. Det er helt naturligt at bekymre sig om fremtiden, når jobsikkerheden vakler og økonomien føles skrøbelig.

Det er vigtigt at forstå, at bekymringer om økonomi er en helt normal menneskelig reaktion. Du er ikke alene med dine tanker om fremtiden, gældsforpligtelser eller familiens økonomiske sikkerhed.

Praktiske strategier til at styrke dit mentale velbefindende

• Søg forbindelse frem for isolation

• Skab struktur i hverdagen

• Bevægelse giver mental styrke

• Begræns nyhedsforbruget

• Praktiser mindfulness

Husk at det er en styrke - ikke en svaghed - at søge professionel hjælp, hvis bekymringerne bliver overvældende. Selvom økonomiske udfordringer kan føles isolerende, er der altid veje frem og mennesker, der står klar til at støtte dig gennem vanskelige tider.