Årsopgørelse fra A til Z – sådan får du penge tilbage i SKAT

For nogle mennesker er årsopgørelsen barnemad – for andre skaber det problemer. Ofte har danskerne derfor et enten-eller forhold til netop årsopgørelsen og dens bror, forskudsopgørelsen. Men selvom du måske tænker, at du har ret godt styr på forskudsopgørelsen, eller dem begge, kan der være nogle ting ved årsopgørelsen, der kommer bag på dig. Det kan også være, at du har opgivet at stifte bekendtskab med de to, og i stedet læner du dig op ad din vens gode bekendte, der er revisor? 

Uanset hvordan dit forhold til årsopgørelsen er, kan du ikke gå igennem voksenlivet uden at være nødt til at prikke lidt til den – du har brug for at have den inde på livet, og derfor gennemgår vi de absolut vigtigste dele af årsopgørelsen her:

Hvad er en årsopgørelse?

Årsopgørelsen er en form for regnskab, der skal forstås af alle - ikke kun af revisorerne og de økonomiske genier. Årsopgørelsen er en oversigt over din skat for sidste år. Årsopgørelsen kigger tilbage i det forgangene år, og viser hvad du har haft af indkomst og fradrag, samt hvad du har betalt i skat. 

For mange er årsopgørelsen en gyser, vi spændt venter på skal udkomme. For mange danskere er de tal, der indsættes i forskudsopgørelsen, nemlig rent gætværk. Derfor ved de færreste, om de skal forvente skattesmæk eller penge tilbage, når årsopgørelsen er klar. Et skattesmæk, altså hvor du skal betale penge tilbage til Skat, er sjældent det, der står øverst på ønskesedlen, men ikke desto mindre er det virkelighed for rigtig mange danskere hvert år. 

Hvornår får jeg penge tilbage i skat?

At få penge tilbage i skat kan godt være forårets højdepunkt. Selvom det reelt set er vores egne penge, vi får tilbage, føles det nemlig som en ekstra bonus, der tikker ind på kontoen. Faktisk planlægger mange danskere ferier, renovering af bolig etc. ud fra deres tilbagebetalte skat. 

Det er allerede i marts, du får at vide, om du kan forvente en lille bonus, eller om du modsat skal smide ekstra penge på bordet. Skylder du penge, kan du betale dem tilbage til Skat med det samme. Skal du derimod modtage penge, går der knap en måned, fra du kan tjekke din årsopgørelse, til pengene bliver udbetalt.

På trods af at du får udbetalt din overskydende skat i april, er det dog for mange et større spændingsmoment at logge ind i marts og se årsopgørelsen – og om der står røde eller grønne tal. Men glæder du dig mest til, at pengene rent faktisk er kørt ind i din carport? Så er april din måned. 

Hvordan tjekker jeg min årsopgørelse?

Selvom årsopgørelsen kan virke indviklet og svær at forstå, er den nem at tjekke:

Du kan tjekke din årsopgørelse via 3 nemme step: 

• Log på Skat med MitID.

• Vælg ‘Se årsopgørelsen for’ xxxx (vælg det rette årstal).

• Øverst på din årsopgørelse står der, om du skal have penge tilbage eller mangler at betale.

Du bør altid tjekke din årsopgørelse i tilfælde af, at du skal betale penge tilbage til Skat. Gider du ikke at sidde i kø sammen med resten af Danmark? Så kan du sagtens tjekke den i dagene eller ugerne efter, den bliver offentliggjort.

Hvad skal jeg tjekke i min årsopgørelse?

Skat får de fleste af dine oplysninger automatisk, men i få tilfælde kan tallene være forkerte. Nogle af de mest hyppige grunde til, at din årsopgørelse ikke er korrekt, er: 

• Du har ikke fået ændret din forskudsopgørelse, hvis din indkomst har ændret sig.

• Du har brugt dit hovedkort flere steder, så du har fået udbetalt for meget i løbet af året (hovedkortet må kun bruges et sted)

Selvom Skat dog får de fleste af dine oplysninger automatisk fra fx din bank, arbejdsgiver eller gennem din SU, er der nogle ting, du selv skal oplyse i din årsopgørelse: 

Kørselsfradrag (befordringsfradrag)
Kørselsfradraget er noget af det, du selv skal oplyse. Husk derfor at ændre i dette, hvis du i en periode arbejder mere hjemmefra. 

Håndværkerfradrag (servicefradrag)
Du kan få håndværkerfradrag (servicefradrag) for udvalgte service- og håndværksydelser, der er udført i dit private hjem eller fritidsbolig. Dette fradrag er også et, du selv skal oplyse. Er du i tvivl om, hvilke services der er tale om? Tjek skat.dk. 

Aktier og værdipapirer
Gør du dig i aktier og værdipapirer? Så skal du være opmærksom på selv at opdatere oplysningerne – både i forbindelse med køb eller salg af aktier og andre værdipapirer, men også i tilfælde af at du får udbetalt et årligt udbytte. Vær sikker på, at Skats oplysninger er helt korrekte ved fx at bruge deres beregningssystem i deres tast-selv-system på skat.dk. 

Indtægter fra deleøkonomi
Deleøkonomi er et økonomisk princip, hvor privatpersoner deler, bytter, lejer eller køber opgaver og varer af hinanden. Det er fx i forbindelse med udlejning af bolig og bil. Hvad det betyder for din skat, og hvorvidt du potentielt skal betale moms af det, afhænger af, hvilken form for aktivitet det er – men uanset indebærer det nogle oplysninger, du selv skal videregive i din årsopgørelse. 

Fradrag for børnebidrag
Du får fradrag for børnebidrag betalt til dine børn under 18 år, der ikke bor hos dig. Vil du læse mere om fradraget, bør du læse nærmere om dette hos Skat selv – men dette fradrag hører under fradrag og indtægter, du selv skal oplyse til årsopgørelsen.

Kost og logi samt dobbelt husførelse
Et andet fradrag, Skat heller ikke får adgang til automatisk, er fradrag for dobbelt husførelse eller for kost og logi, når du har en midlertidig arbejdsplads meget langt fra din bolig. Vær dog opmærksom på, at afstanden her skal være stor nok til, at du ikke kan overnatte hjemme og pendle frem og tilbage hver dag. 

Arbejdstøj, faglitteratur og kurser m.m. 
Du kan undtagelsesvis trække udgifter fra til øvrige lønmodtagerudgifter (fx mad, tøj eller arbejdsværelse), selvom de også har tilknytning til dit arbejde – dette skal dog oplyses i din årsopgørelse. 

Vær dog opmærksom på, at dette ikke gælder på SU, da SU ikke er en løn. 

Fradrag for ægtefællebidrag
Du får fradrag, hvis du betaler ægtefællebidrag – og dette beløb skal du betale skat af. Dette gælder, uanset om I er separeret, fraskilt eller flyttet varigt fra hinanden. Dette er du også selv ansvarlig for at oplyse i din årsopgørelse.

Som du måske har fået en lille snert af nu, skal årsopgørelsen – og forskudsopgørelsen for den sags skyld – indtænkes, når der opstår små og store forandringer i dit liv, hvor det har indflydelse på din økonomi. Det er en god tommelfingerregel at have i baghovedet; påvirker det min økonomi? Så påvirker det med garanti også min årsopgørelse. 

Hvad er en selvangivelse?

Driver du din egen virksomhed? I så fald er du nok faldet over ordet ’selvangivelse’ en gang eller to. I dag kalder Skat det ikke en selvangivelse, men i stedet et oplysningsskema du som selvstændig skal udfylde. Som selvstændig erhvervsdrivende skal du ikke udbetale løn til dig selv. De penge, du tjener i din virksomhed, er dine. Du skal dog løbende betale skat af din virksomhed ved at skrive det forventede overskud eller underskud på din forskudsopgørelse. 

Ændrer dit overskud eller underskud sig, kan du løbende ændre i din forskudsopgørelse. 

Til marts oplyser du dit endelige overskud eller underskud i din årsopgørelse (dit oplysningsskema). Når du har udfyldt og godkendt det, får du din årsopgørelse fra Skat. Præcis som forklaret ovenfor kan du herved se, om du skal betale mere i skat eller have penge tilbage. 

Din frist for at oplyse det i din årsopgørelse er typisk omkring 1. juli, men tjek altid skat.dk for at være sikker på datoerne. 

Det er dog ikke kun dig, der driver din egen forretning, der kan have glæde af at kende lidt mere til selvangivelsen. Udover at de fleste danskere sikkert ville have godt af at kende lidt mere til de her begreber, bør du udfylde en selvangivelse, hvis du: 

• Driver selvstændig virksomhed

• Har udenlandsk indkomst eller ejendom

• Har udlejet en bolig, du ikke selv bor i

• Er kunstner og omfattet af indkomstudligningsordningen

• Har forskudt regnskabsår

• Ejer anparter, som ikke er omfattet af anpartsreglerne

Er det ren volapyk i dine ører? Så er du måske ikke en del af den ovennævnte gruppe – er du alligevel i tvivl, så gå ind på skat.dk og bliv endnu klogere. 

Hvad er forskellen på årsopgørelsen og forskudsopgørelsen?

Det er vigtigt at kende til både årsopgørelsen og forskudsopgørelsen, for at du kan indskrive de rette tal og dermed få penge tilbage fra Skat.

Forskudsopgørelsen: 

Forskudsopgørelsen er din beregning af dine indtægter for det kommende år, og hvad du skal betale i skat.

Forskudsopgørelsen er: 

• Budget

• Gældende for det kommende år

• Justerbar løbende gennem hele året

Årsopgørelsen: 

Årsopgørelsen er dit regnskab for det foregående år, hvor du kan se, hvad du rent faktisk har tjent og betalt i skat. 

Årsopgørelsen er: 

• Regnskab

• Gældende for sidste år

• Opgjort én gang årligt

Der er med andre ord forskel på, hvornår på året du skal have fokus på henholdsvis forskudsopgørelsen og årsopgørelsen. 

Årsopgørelsen springer ud i foråret og frem til sommer, hvor du senest kan ændre i den, og forskudsopgørelsen går fra november til november, hvor du løbende kan ændre i den. 

Så skulle du være i sikkerhed for ethvert smæk, der kunne komme fra Skat.