Indholdsfortegnelse
Arbejdernes Landsbank
Arbejdernes Landsbank går helt tilbage til år 1919, og selvom man skulle tro, at meget har ændret sig siden dengang, består Arbejdernes Landsbank af de samme grundlæggende værdier og det samme ansvar som dengang. Det betyder naturligvis ikke, at de ikke følger med tiden, når det kommer til teknologi, sikkerhed og alt det andet, vi betragter som vigtigt i en bank, men det betyder, at du med Arbejdernes Landsbank finder en bank, der hæfter sig ved relationer, traditioner og ansvarlighed.
Spørger du os, er det nogle af de vigtigste parametre, når du skal vælge en bank. Men lad os dykke ned i den verden, Arbejdernes Landsbank lever i – for der er meget mere til denne bank end det, du kan se i overfladen.
Social ansvarlighed i høj klasse
En af de ting, Arbejdernes Landsbank især har taget med sig gennem alle årene, er social ansvarlighed. Med social ansvarlighed mener de f.eks., at de har respekt for alle omkring dem. De har respekt for kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere – for hos Arbejdernes Landsbank ved de godt, at de ikke er noget uden dem. Derfor har de siden 1919 haft et mål om at efterlade et positivt aftryk på omverdenen, og det er ikke noget, de tager let på.
Deres evige arbejde for at sikre tryghed for både kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere har gjort, at Arbejdernes Landsbank er blevet kåret som danskernes foretrukne bank 11 år i træk. 11 år i træk har kunderne råbt højt om, hvem de tør at sætte deres lid til – og år efter år trækker Arbejdernes Landsbank sejren hjem med deres arbejde.
Deres store arbejde er dog ikke noget, der kun har været til stede i disse 11 år. Siden 1919, hvor det hele startede, har Arbejdernes Landsbank været kendt for at arbejde for retfærdighed. Arbejdernes Landsbank blev stiftet i sin tid for at sikre fagbevægelsens uafhængighed af de kapitalistiske banker. Samtidig var det deres pligt at sikre medlemmerne i en potentiel konfliktsituation og at tilbyde bedre og billigere lånemuligheder som et alternativ til pantelåneren.
Allerede dengang levede Arbejdernes Landsbank altså op til deres ønskede ry om social ansvarlighed – og heldigvis har de ikke sluppet det.
5 indsatsområder hos Arbejdernes Landsbank
Arbejdernes Landsbank har især 5 indsatsområder, de arbejder for på daglig basis:
- Kunder og produkter
- Medarbejdere
- Samfund
- Klima og miljø
- Anti-korruption og bestikkelse
Kunder og produkter
Når det kommer til kunder, ser Arbejdernes Landsbank først og fremmest sig selv om rådgivere. Det betyder også, at de har et ansvar for, at du får de optimale vilkår til at kunne leve det liv, din økonomi giver dig mulighed for.
Derfor er deres politik først og fremmest at sikre, at du som kunde forstår den økonomiske situation, du er i, men også hvilke produkter der er passende til netop dig og din situation – og der er det, Arbejdernes Landsbank kan rådgive dig i. Når det er sagt, lægger de stor vægt på at behandle alle med samme respekt og samtidig have omtanke for det individuelle behov. Du vil derfor aldrig blive sammenlignet med andre kunder; du er et unikt individ i deres kundekreds, og derfor skal du og din økonomi også behandles derefter.
Det er nogle af disse værdier, Arbejdernes Landsbank forsøger at give videre til alle deres kunderådgivere, så de er sikre på, at du får en kompetent rådgivning, der opfylder alle de krav, du kan have til en bankrådgiver.
Medarbejdere
Netop medarbejderne spiller derfor også en stor rolle i bankens ry, og derfor har Arbejdernes Landsbank nogle retningslinjer for, hvordan deres medarbejdere skal handle og agere. For overhovedet at kunne sørge for dette, motiverer og inspirerer bankens ledelse dagligt medarbejderne, så de får gode arbejdsvilkår.
Arbejdernes Landsbank lægger samtidig vægt på at kunne tilbyde deres medarbejdere nogle fleksible arbejdstider, så den enkelte medarbejder kan skabe den balance, de har brug for i hverdagen. Fleksibiliteten kombineres også med gode karriere- og udviklingsmuligheder; ikke kun på topniveau, men på alle niveauer i banken er det muligt at udvikle sine kompetencer. Som arbejdsgiver ser Arbejdernes Landsbank det også som deres ansvar at skabe rammerne for et sundt, trygt og inspirerende arbejdsmiljø. Derfor tager de også hånd om medarbejdere, der rammes af stress eller anden sygdom.
Medarbejderne spiller en nøglerolle i at kunne give dig den bedste rådgivning og service, og derfor starter alt det hårde arbejde her.
Samfund
Som vi nævnte tidligere, søger Arbejdernes Landsbank at sætte et positivt aftryk på omverdenen, og derfor spiller samfundet også ind i deres daglige arbejde. De vil nemlig gerne støtte den omverden, der gør så meget for dem – og det både på et lokalt, nationalt og internationalt niveau. Derfor støtter Arbejdernes Landsbank oplysningsformål gennem anerkendte institutioner, de etablerer sponsorsamarbejde med sportsklubber og andre velgørende organisationer, de engagerer sig i lokalsamfundet og bidrager til udviklingen inden for kultur- og foreningsliv.
Hos Arbejdernes Landsbank handler det om at give igen, hvor de kan. Det må man sige, de gør.
Klima og miljø
Som mange andre organisationer i de her dage bakker Arbejdernes Landsbank også op om klima og miljø. Dette hænger sammen med, at de jo ser sig selv som en ansvarlig bank – og derfor ønsker de at tage ansvar. Det gør de f.eks. ved:
- At benytte leverandører, IT-produkter, processer og infrastruktur, der kan bidrage til at reducere energiforbruget og belastningen af miljøet
- Løbende at revurdere deres forretningsgange og procedurer i forhold til at finde muligheder for at minimere ressourceforbrug
- Ikke at deltage i finansiering af aktiviteter, som vurderes et have en unødigt negativ effekt på miljøet.
Anti-korruption og bestikkelse
Vi hører meget om bankers troværdighed i disse dage, og derfor forsøger Arbejdernes Landsbank at komme nogle af disse fordomme til livs. Igen mener de, at de har et ansvar i forhold til at bekæmpe korruption og bestikkelse. Deres arbejde går ud på:
- at medarbejdere ikke giver eller modtager gaver, som overstiger en værdi af 800 kr.
- at banken ikke misbruges til hvidvask, finansiering af terrorisme eller brud på finansielle sanktioner
- at identificere mistænkelig økonomisk adfærd og underrette myndighederne ved mistanke om hvidvask og terrorfinansiering med henblik på at bekæmpe dette.
De 5 indsatsområder danner det stærke fundament, Arbejdernes Landsbank står på. Her har vi altså at gøre med en bank, der ikke blot sætter ord på deres ønsker og mål, men som handler for at gøre verden til et bedre sted at være.
Fordele
Som kunde i Arbejdernes Landsbank har du mange fordele at se frem til. Men det vigtigste er, at du bliver kunde i en bank, som bygger på sunde værdier såsom ansvarlighed, nærvær og enkelthed. Her er ansvarlig rådgivning et nøgleelement – og den rådgivning, du får, vil være ud fra din situation, og i sidste ende vil dette være vigtigere for banken end et salg. Derudover er det en bank, der er tilstede i hele landet. Du har derfor mulighed for at oprette en personlig relation til din bankrådgiver, hvilket i sidste ende vil være altafgørende for din situation. Hos Arbejdernes Landsbank er du aldrig bare ’et nyt ansigt’. Du er dig, og dig vil de huske.
Er der mere at sige om Arbejdernes Landsbank? Helt sikkert. Men dette vil give dig en idé om, hvad det er for en bank, der er tale om – og i fremtiden vil du måske kigge på netop denne traditionelle, men ret fantastiske, bank med andre øjne.