Top 5 økonomiske fejl, du bør undgå i dine 20’ere

20’erne er for alvor tidspunktet, hvor mange føler, at voksenlivet banker på døren. For nogle kommer det medfølgende ansvar som et større chok, end det gør for andre. Et af de vigtigste punkter på ”ansvarslisten” er uden tvivl det økonomiske.

I denne artikel beskriver vi 5 almindelige fejl og giver dig gode råd til, hvordan du undgår dem. God læsning! 

1. Du mangler en finansiel ”uddannelse”

Nogle mener, at unges finansielle uddannelse falder inden for skolernes og andre uddannelsesinstitutioners ansvarsområde. Andre mener derimod, at ansvaret ligger hos forældrene. En ting er dog sikkert: manglen på finansiel uddannelse kan have en meget negativ påvirkning på unges forhold til privatøkonomi. De skal selv skal stå for husleje, forsikringer, madbudget og alle de andre finansielle udgifter, der hører med til at flytte og bo væk hjemmefra. Er du i dine 20’ere, er det derfor vigtigt, at du skaber dig et overblik over din privatøkonomi og ikke glemmer din finansielle ”uddannelse”.

Det er som oftest husstandene med den laveste indkomst, der har mindst interesse i langsigtet økonomisk planlægning. Kommer man fra et hjem med lav økonomisk indkomst, er der derfor stor sandsynlighed for, at man skal kæmpe mere for at følge med på den finansielle læringskurve.

Der er heldigvis masser af hjælp at hente!

For at afhjælpe uvidenheden om privatøkonomi er der nogle ting, du som privatperson selv kan gøre. Der er en række kurser, seminarer, bøger og specialiserede hjemmesider, der kan hjælpe dig godt på vej. Kort sagt handler det om at have en nysgerrig adgang til økonomi samt huske, at det indtil videre er dit eget ansvar at uddanne dig økonomisk.

2. Du har ikke en nødfond

Livet er uforudsigeligt – især i vores 20’ere. Det er i de år, hvor mange flytter hjemmefra for første gang, køber deres første hus og stifter familie. Det medfører faste udgifter som husleje, elregninger og internetabonnementer. 

Selvom det kan være svært at få stablet en opsparing på benene – hvis du ikke har en i forvejen – er det vigtigt at have en eller anden form for nødfond. Tænk, hvis din cykel bliver stjålet, eller hvis du pludselig skal flytte ud af din lejlighed og betale depositum til en ny. I sådan nogle situationer er det vigtigt, at du har en nødfond. 

Med andre ord er det ikke penge til ferien i Spanien eller den nye garderobe. Nødfonden fungerer som en slags sikkerhedsnet for dig. Uanset om du mister dit job eller er tvunget til at aflevere bilen til reparation, er det godt, at pengene kan bruges uden at forstyrre hele din økonomiske situation.

Optimalt set skal din økonomiske nødfond svare til mellem 3-6 måneders indkomst – hvad end du er på SU eller har en fast indkomst. Det vigtigste er nemlig, at pengene ikke skal medregnes i dit månedlige økonomiske budget, udover når du overfører til opsparingen. På den måde er du forberedt, hvis du pludselig står i en uheldig situation og har brug for det ekstra økonomiske boost. 

3. Dit månedlige budget hænger i en tynd tråd

Den tredje økonomiske fejl, mange begår, er ikke at lægge et månedligt budget med overblik over de faste indtægter og udgifter. Budgetlægningen behøver dog hverken være vildt eller voldsomt. Det vigtigste er, at du skriver dine faste indtægter og udgifter ned, så du kan skabe dig et overblik over, hvor mange penge du får ind og ud hver måned. På den måde er det også meget nemmere at vide, hvor mange penge du kan bruge i byen om fredagen og på mad i løbet af ugen. 

Når du har et budget, er du godt på vej mod en mere bæredygtig privatøkonomi. En veletableret og gennemarbejdet budgetplan kan nemlig hjælpe dig med at opretholde balancen mellem indtægter og udgifter. Det letter processen, når det kommer til at undgå unødvendige udgifter – men også når du skal sætte penge ind på din opsparing. 

Et forslag til din budgetplanlægning kan fx være 50/30/20-metoden. Det er en økonomisk metode, som du kan implementere måned for måned for at styre dit budget fornuftigt. Metoden indebærer følgende:

• 50% af dine indtægter går til basale udgifter, såsom betaling af husleje eller afdrag, køb af mad, betaling af abonnementer, forsikring mv. Her er det selvfølgelig vigtigt, at du holder dig for øje, hvor stor en procentdel af dine indtægter, der reelt set går til dine faste udgifter. Er det mere end 50% - hvis du fx er på SU – skal du selvfølgelig sætte mere af til denne post. 

• 30% af omsætningen bruges til andet forbrug, såsom køb af tøj, interesser/hobbyer, aktiviteter med vennerne, ny mobil osv. 

• 20% af omsætningen skal gå til din opsparing. Her kan du vælge at foretage en fast månedlig udbetaling til din opsparingskonto, eller du kan overføre et engangsbeløb, når der er plads i budgettet. Det er helt op til dig

Uanset om du bruger 50/30/20-metoden eller ej, er det en stor fordel at lægge et budget for at holde styr på økonomien.

4. Du har ikke styr på dine forsikringer

Mange lever et langt liv hjemme hos deres forældre, helt uvidende om, at de har tegnet forsikring for en. Det er derfor vigtigt at få styr på det, når du flytter hjemmefra. Herfra bør du stå mere på dine egne ben rent forsikringsmæssigt – i hvert fald når det kommer til ulykkesforsikring, indboforsikring og rejseforsikring.

Formålet med en forsikring er at beskytte sig mod økonomiske tab. Du, som forsikringstager, tegner forsikring ved et forsikringsselskab, hvor du betaler en sum penge for at de til gengæld forpligter sig til at betale skaden på det, du forsikrer hos dem. Har du fx en rejseforsikring, og bliver du indlagt på hospitalet under din rejse, skal du blot kontakte dit forsikringsselskab, og så dækker de udgifterne, der står listet i din forsikringsaftale. Det er derfor vigtigt, at du læser din forsikringsaftale igennem, så du ved præcis på hvilke områder, du er dækket ind.

Der er lovpligtige forsikringer, som du skal betale, når du f.eks. ejer bil, bolig eller hund. Hertil kan du tilvælge andre forsikringer for ekstra sikkerhed. Der findes en række forskellige typer forsikringer, og inden for hver kategori er der flere forskellige aktører på markedet, der alle forsøger at tiltrække dig som kunde. Det er fx alt fra indboforsikring til tandforsikring. Uanset hvilken forsikring, du leder efter, er det vigtigt, at du sammenligner dine muligheder for at finde det mest optimale valg i henhold til dig og din situation. 

5. Du betaler ikke lån tilbage til tiden

Selvom du følger ovenstående råd, er der intet, der garanterer, at din privatøkonomi ikke svinger i perioder. I de øjeblikke ansøger du muligvis om et SU-lån, et banklån eller et onlinelån for at få dig igennem en presset situation. Der er ikke noget galt i at søge om en økonomisk håndsrækning fra tid til anden. Det er dog meget vigtigt, at du tager dig af tilbagebetalingerne bagefter. Hvis du er skødesløs med afdraget, risikerer du, at det har en negativ indvirkning på din økonomi og på din kreditscore. 

For at øge chancerne for at klare tilbagebetalingen er det vigtigt, at du ansøger om et rimeligt lånebeløb med en realistisk løbetid. Ansøg ikke om mere, end du har brug for, og husk, at både renter og de samlede omkostninger afhænger af det ønskede lånebeløb og låneperioden. Et andet vigtigt aspekt er, at du sammenligner dine lånemuligheder, hvis du eksempelvis skal ansøge om et kviklån. 

De fem økonomiske fejl, vi har gennemgået i denne artikel, er blot et udsnit af almindelige fejl. Det er en god idé, at du forsøger at undgå disse allerede i dit unge voksne liv. Sørg for, at du er ordentligt informeret, når det kommer til økonomi. Spørg dine forældre til råds, eller research selv mere online. Tag udgangspunkt i din egen finansielle situation, og implementer de metoder, der fungerer for dig!