Hvad end du kender til RKI eller ej, er det vigtigt, du læser denne artikel og lærer mere om begrebet, inden du begiver dig ud i verden af såvel bank- som onlinelån. At ende i RKI har nemlig store konsekvenser for dit liv og din økonomi langt ud i fremtiden. I denne artikel beskriver vi derfor både, hvad RKI er, hvordan man kan risikere at ende der, og hvordan du kommer ud af det igen.
Hvad er RKI?
RKI står for "Riebers Kredit Information" og er et register, der samler informationer om danskernes økonomi. De fleste forbinder RKI med økonomiske problemer, gæld eller dårlige betalere – og det er lige præcis, hvad det er. Nogle danskere ender sommetider i en lånesituation, de ikke kan se sig ud af, enten fordi de månedlige betalinger er for høje, eller fordi de budgetterer forkert, og bruge pengene, der skulle være gået til lånafdrag, på noget andet.
Læg et budget, og undgå RKI
Du kommer ikke i RKI, hvis du betaler en regning en dag for sent, eller hvis du misser en enkelt regning. Men hvad skal der så til?
Hvordan havner jeg i RKI?
Ens økonomiske situation kan ændre sig pludseligt, og derfor kan der være en måned, hvor regningen ikke kan betales. Du vil ikke markeres som dårlig betaler kun på baggrund af denne ene måned, men fortsætter de ubetalte regninger med at stige dig til hovedet, så begynder mærkatet "dårlig betaler" at plante sig i panden på dig.
Har du flere ubetalte låneafdrag i træk, og reagerer du ikke på rykkerbrevene fra din låneudbyder, vil du i værste tilfælde ende i RKI.
Du skal modtage mindst tre skriftlige rykkere for at ende i RKI. De første to må ikke varsle om RKI, og de skal sendes med minimum 10 dages mellemrum. Den tredje, der ryger gennem brevsprækken, skal derimod varsle om RKI, og det er først, når du har modtaget denne med en advarsel om RKI, at du kan blive indberettet til RKI. Der skal altså tre advarsler til, men allerede fra du modtager den første rykker, bør du gøre alt, hvad du kan, for at indbetale den.
Er du under 18 år, kan du ikke blive registreret i RKI. Har du ubetalte regninger, den dag du fylder 18 og bliver økonomisk uafhængig, skal du dog forholde dig til det.
Jeg er havnet i RKI – hvad nu?
Er du landet i RKI-klubben, er der kun to måder, du kan slippe derfra igen:
Betal din gæld.
Har du ikke mulighed for det, vil der gå fem år, før du bliver slettet automatisk.
Når det er sagt, vil din gæld ikke forsvinde af denne grund. Selvom du automatisk bliver slettet fra RKI, skal du stadig betale din gæld tilbage. Har du først gæld, er der altså ingen vej udenom – pengene skal betales tilbage.
At være en dårlig betaler har flere konsekvenser. Først og fremmest har du ikke mulighed for at låne flere penge. Men du kan også få et nej til konto- og kreditkort, telefonabonnementer og du kan også risikere, at håndværkere og andre servicefolk ikke vil arbejde for dig. Ender du i RKI, gør du det med andre ord meget svære for dig selv.
Nøglen er dialog. Har du svært ved at betale dine regninger, skal du altid kontakte dine udbydere, så de er opmærksomme på situationen og kan hjælpe dig.
Du kan også risikere at blive registreret i RKI flere gange på samme tid. Hvis du skylder penge til forskellige virksomheder på en gang, kan de enkelte virksomheder stadig indberette dig. Når du har betalt din gæld tilbage, skal du derfor også huske at bede de enkelte virksomheder, der har indberettet dig, om at slette dig hos RKI – det er nemlig deres opgave og ikke din. Skylder du penge til flere virksomheder, skal du være helt sikker på, at du rent faktisk er slettet, når du har tilbagebetalt din gæld.
Husk at få en kvittering på, at du har tilbagebetalt din gæld. Det er en god idé, hvis der skulle opstå problemer senere hen.
Der er ikke meget respekt for folk, der ender i RKI. Men får du betalt din gæld, inden du bliver stamkunde, så genvinder du respekten ret hurtigt. Økonomien kan gå igennem hårde tider for os alle – men i sidste ende er du den eneste, der kan ændre det.
Hvordan tjekker jeg, om jeg står i RKI?
Det er de færreste mennesker, der skal gå rundt i hverdagen og bekymre sig om, om man er havnet i RKI, uden man ved det. Det er kun, når du har modtaget den tredje rykker, at dit navn forplanter sig i RKI. Kan du ikke erindre, at du nogensinde har modtaget en rykker, skal du altså ikke frygte RKI.
Hvis du har modtaget din tredje rykker, og dermed er blevet registreret i RKI, vil du samtidig få besked om det via brev eller e-post. Dit navn dukker altså ikke op, uden du ved det – både virksomheder og privatpersoner får direkte besked både første, anden og tredje gang, de bliver registreret i RKI.
Du kan også tjekke op på, om du er registreret i RKI. For at tjekke om du er registreret, kan du besøge dininfo.dk og logge ind med dit MitID. Her vil du lynhurtigt se, om du er registreret eller ej. Men hvis du løbende holder øje med, om du modtager rykkere i en endeløs strøm, eller du aldrig har set en, så er det en god indikator.
Der findes både det åbne og lukkede register i RKI.
Hvis du skylder mere end 1.000 kr. samlet set, bliver du registreret i deres åbne register. Her kan virksomheder, banker etc., der arbejder med lån eller kredit, se dit navn. Skylder du under 1.000 kr., vil du modsat stå i det lukkede register, hvor det kun er RKI, der kan se dig. Står du i det register, er dine oplysninger ikke offentligt tilgængelige.
Line Kristensen studerer en bachelor i International virksomhedskommunikation på Syddansk Universitet. På Moneezy skriver hun altid med den almene dansker for øje, hvor hun især fokuserer på at forklare nøglebegreberne, man skal kende til, inden man træder ind på lånemarkedet.
Emil bruger sin ekspertise til at gøre en forskel i den finansielle sektor. Han er uddannet på Syddansk Universitet og har været General Manager hos Intelligent Banker siden 2013, hvor han har hjulpet mere end 500.000 brugere fra hele verden med deres finansielle behov.
