Forældre og økonomi: Hvad koster det at få et barn?

Forældreøkonomi: Hvad koster det at få et barn i dag?

I denne artikel undersøger vi hvad det koster at få et barn og dermed blive forælder. At få et barn er et af livets største begivenheder, men også en af de mest økonomisk krævende. Når familien bliver udvidet, følger der mange nye udgifter og praktiske beslutninger med, som hurtigt kan virke overvældende, hvis man ikke er forberedt. Derfor er det en god idé at få styr på økonomien allerede inden fødslen, så man har et realistisk billede af, hvad det faktisk koster at få et barn – både på kort og lang sigt.

Med en klar plan og et gennemarbejdet budget kan du undgå økonomisk stress i en tid, hvor fokus helst skal være på barnet og familien. Det handler nemlig ikke kun om bleer, barnevogn og børnetøj – men også om de skjulte og uventede udgifter, der nemt kan snige sig ind i hverdagen.

Ifølge beregninger koster det i gennemsnit omkring 1 million kroner at opfostre et barn fra fødsel til voksenliv. Det præcise beløb afhænger selvfølgelig af dine valg, værdier og prioriteringer – men med den rette planlægning kan du skabe en tryg og sund økonomi for hele familien.

Forsikringer og økonomisk tryghed

En anden vigtig del af den fremtidige økonomi er forsikringer. Det kan måske virke som en ekstra udgift, men i praksis giver det økonomisk tryghed, hvis noget uventet skulle ske.

Et barn bør have sin egen ulykkesforsikring, og mange forældre vælger også at tegne en livsforsikring eller en forsikring, der dækker tab af erhvervsevne hos forældrene. På den måde er familien bedre stillet, hvis der opstår sygdom, ulykke eller andre situationer, der påvirker økonomien. En god forsikringsdækning handler ikke kun om sikkerhed her og nu, men også om at skabe stabilitet i barnets opvækst og give ro i maven som forælder.

Fremtidig økonomi

Når man får et barn, ændrer økonomien sig markant. En god økonomi handler i høj grad om langsigtet planlægning og struktur i hverdagsøkonomien. En god opsparing og en realistisk forventning til udgifterne kan gøre overgangen lettere og give mere økonomisk tryghed.

Børneopsparing og opsparing til fremtidige begivenheder

En børneopsparing er for mange familier et naturligt første skridt.

• Du kan indbetale op til 6.000 kr. om året pr. barn, og renter samt afkast er skattefrie.

• Kun én børneopsparingskonto er tilladt pr. barn, men både forældre og bedsteforældre kan bidrage, så længe man holder sig inden for beløbsgrænsen.

• Barnet må gerne have flere opsparinger (fx fra forskellige familiemedlemmer), så længe kun én er den officielle børneopsparingskonto.

Udover børneopsparingen vælger mange forældre også at lægge penge til side til konfirmation, efterskole, kørekort eller andre store begivenheder. Selv små beløb hver måned kan vokse til en solid sum over tid. Når man bliver forælder, handler det ikke længere kun om at beskytte sig selv, men også om at sikre familiens økonomi, hvis noget uventet sker.

Børne- og ungeydelse

Når du får et barn, bliver børne- og ungeydelsen – eller børnepengene, som de fleste kalder dem – automatisk udbetalt. Ydelsen kommer kvartalsvis frem til barnet fylder 15 år, og derefter hver måned, indtil det fylder 18 år.

Formålet er at give forældre et økonomisk tilskud til hverdagens udgifter – fra tøj og mad til fritidsaktiviteter og børnepasning. Første udbetaling sker normalt i kvartalet efter barnets fødsel, så det er en god idé at tænke ydelsen ind i budgettet fra starten. Mange vælger for eksempel at overføre pengene direkte til en børneopsparing, så de løbende kan opbygge en økonomisk buffer til barnets fremtid.

Hvad koster et barn – set over 18 år?

I gennemsnittet løber beløbet for at opfostre et barn frem til 18-årsalderen op i omkring 1,2 millioner kroner. Det betyder, at mange familier bruger omkring 5.500 kroner om måneden på barnet – en udgift, der ofte vokser i takt med barnets alder og aktiviteter.

Disse udgifter kan fordeles på tre store poster:

Vigtigheden af tidlig planlægning

Tallene kan virke overvældende ved første øjekast – men med planlægning og struktur kan du fordele udgifterne, så økonomien føles overskuelig. Dine valg, værdier og forbrugsvaner betyder meget.
Ved at planlægge i god tid og fordele udgifterne, kan du undgå økonomisk stress og skabe en stabil ramme for både dig og dit barn.

En simpel måde at få overblik er at:

• Udarbejde et regneark, hvor du kan følge dine udgifter

• Skabe en fast opsparingsrutine — fx en automatisk overførsel hver måned.

• Tænke i langsigtede løsninger, ikke kun de første babyudgifter.

Faste og løbende udgifter ved at få et barn

Når man får et barn, følger der en række både engangsudgifter og løbende udgifter med, som kan fylde mere, end man først regner med. Det kan derfor være en stor hjælp at danne sig et overblik tidligt – og gerne lave et budget, hvor man får noteret de poster, der kan påvirke økonomien mest.

De typiske engangsudgifter er ting som babyudstyr, barnevogn, autostol, puslebord og babyalarm. Mange vælger også at sætte penge af til en navngivningsfest eller barnedåb, som hurtigt kan blive en større udgiftspost. En god måde at spare på disse ting er ved at købe brugt. Der findes mange gode genbrugsbutikker og online markedspladser, hvor man kan finde både tøj og udstyr i fin stand til en langt lavere pris. Det er ikke kun godt for pengepungen, men også et mere bæredygtigt valg.

Budgettering af udgifterne

Det kan være en stor hjælp at lave en tjekliste over alt det, man skal bruge både før og efter fødslen. Startudgifterne kan f.eks. omfatte:

Løbende udgifter pr. måned kan bl.a. være:

Mange forældre glemmer desuden at tage højde for børnepasning, som ofte er en af de største udgiftsposter. Uanset om barnet skal i dagpleje, vuggestue eller børnehave, er det en fast månedlig udgift, som bør indregnes i budgettet i god tid.

Økonomi før og efter barsel

Barsel er en periode, hvor både indkomst og udgifter ændrer sig. Når den ene forælder går på barsel, falder indkomsten typisk, fordi man i stedet modtager barselsdagpenge. Derfor er det en god idé at:

Samtidig skal man være opmærksom på, at de faste udgifter stiger efter fødslen. Vand, el og varme stiger typisk, fordi husholdningen er mere aktiv, og der er nogen hjemme hele dagen. Vaskemaskine og opvaskemaskine kører oftere, og varmeregningen bliver højere i vintermånederne.

Hvordan påvirker et nyt familiemedlem familieøkonomien?

Derudover vil institution og pasning betyde en fast udgift på flere tusinde kroner om måneden, afhængigt af kommune og pasningstilbud.

Når et barn kommer til verden, påvirkes økonomien på fire hovedområder:

1. Engangsudgifter – fx babyudstyr, barnevogn, dåbsfest/navngivning, samt tilpasning af bolig.

2. Faste udgifter – fx institutionsplads, børneopsparing, forsikringer, el og vand.

3. Løbende udgifter – fx bleer, mad, fritidsaktiviteter og transport.

4. Ændret livsstil – fx færre rejser og fornøjelser, men højere transport- og boligudgifter.

De løbende udgifter alene kan nemt beløbe sig til 2.500 kr. ekstra pr. måned pr. barn, men afhænger selvfølgelig af familiens livsstil og prioriteringer. De faste udgifter kan desuden ændre sig løbende – eksempelvis når barnet skal i skole eller på efterskole, hvor udgifter til fritidsaktiviteter og transport typisk stiger yderligere.

Budget – Lavbudget vs Højbudget for barnets første år

Herunder er et eksempel på, hvordan udgifterne kan variere alt efter, om du vælger en lav- eller højbudgetløsning for barnets første år.

Konklusion

At få et barn er ikke kun en følelsesmæssig og praktisk beslutning — det er også en stor økonomisk forpligtelse. Fra bolig og daglige udgifter til forsikringer, pension og opsparing, påvirker et nyt familiemedlem stort set alle dele af privatøkonomien.

Selvom udgifterne kan virke overvældende, kan en klar plan og bevidste prioriteringer gøre en stor forskel. Ved at tænke i langsigtede løsninger, som boligopsparing, forsikringsdækning og budgettering, får familien ikke bare styr på økonomien her og nu, men skaber også en stabil ramme for barnets fremtid.

Der findes ikke én rigtig måde at strukturere sin økonomi som forælder på. Det vigtigste er at have overblik, tale åbent om udgifterne og løbende tilpasse budgettet, når barnets og familiens behov ændrer sig. Dette medvirker både til en sund økonomi samt en større økonomisk frihed.