Redaktionelle retningslinjer

Hos Moneezy sidder vi en stor flok, der alle har rødder i kommunikation- og finansverdenen og gør det, vi er bedst til; at inspirere og videregive vigtig information til vores læsere. Vi er dedikeret til at skabe målrettet, inkluderende og informativt content, der er omhyggeligt skrevet til vores målgruppe.

Vi arbejder professionelt og grundigt uanset, hvilke historier der skal fortælles, samt på tværs af alle platforme, og følger altid samme fremgangsmåde for at sikre velskrevet content.

For os er tekstforfatning og videndeling et håndværk. Vi bestræber os derfor på at skabe velformuleret indhold, der er vores eget, fremfor at genbruge andres. Vi ønsker at skabe et online univers, hvor godt content og tilgængelig information ikke er en luksus, men et krav.

Kerneprincipper

Redaktionel uafhængighed er en kerneværdi for os og er med til at sikre kvaliteten af vores content. Redaktionen hos Moneezy arbejder i den forbindelse ud fra fem redaktionelle principper:

  • Retfærdighed: Vores samarbejdspartnere fortjener et retfærdigt omdømme blandt vores læsere – og det starter med vores ord, så du får et reelt og ægte indblik i de enkelte finansielle produkter.  

  • Nøjagtighed: Research er ikke kun første step i vores arbejdsproces; det er også et af de vigtigste. Vores brugere er berettiget til korrekt information – både i form af fakta, men også i et afbalanceret sprog, der er til at forstå. Alt indhold gennemgår derfor et grundigt faktatjek af vores specialister med erfaring inden for kildekritik og korrektur.

  • Objektivitet: Hos Moneezy sammenligner vi finansielle muligheder og giver den nødvendige viden, så du er i stand til at træffe finansielle beslutninger på et informativt grundlag. Vores kilder er derfor mangfoldige, troværdige og bygger på ekspertviden inden for området. Desuden er vores anmeldelser af finansielle produkter altid objektive.

  • Relevans: Al information tilgængeligt på Moneezy er aktuelt og opdateret. For vores team af skribenter er det alfa og omega, at alle artikler er aktuelle på udgivelsesdatoen.

  • Gennemsigtighed: Vi får, hvad vi giver. Derfor bestræber vi os på at yde fuld gennemsigtighed. Det gør vi eksempelvis ved at være transparente med, hvordan vi tjener penge. Vi er også gennemsigtige i den forstand, at vi står ved, at vi er mennesker, og mennesker laver fejl. Enhver, der støder på en fejl hos Moneezy, kan derfor rapportere fejlen ved at udfylde denne formular

AI retningslinjer

Nyskabende fremfor genbrug – i hvert fald når det kommer til vores arbejde. Vores team består af 13 skribenter og kommunikationsspecialister, der alle evner at forfatte nyt, fængende og skarpt indhold. De er eneansvarlige for at skabe al tilgængelig information på Moneezy; herunder artikler, blogindlæg og guides.

Som nogle af de første inden for vores felt gør vi brug af AI som et inspirationsværktøj til eksempelvis research og idegenerering. Vi ser teknologien som en intelligent, global sparringspartner og ikke som en skrivemaskine. Intet går fra maskine til maskine uden at være forbi et par menneskelige øjne. Vi opfordrer derfor alle vores skribenter til at udnytte teknologiens stærkeste sider, men vi ved også, at de bedste idéer bliver skabt med menneskelig sjæl.

Godt content bringer mennesker sammen – og derfor skriver vi fra mennesker til mennesker.

Copyright © 2024 Moneezy - All Rights Reserved