Rigeste og fattigste kommuner i Danmark

I denne artikel undersøges forskellen mellem de rigeste og fattigste kommuner i Danmark, samt hvordan velstand er fordelt afhængigt af, hvor i landet man bor. Kommunens økonomi har nemlig betydning for mere end blot indkomst – herunder uddannelsesniveau.

Der er store geografiske forskelle i danskernes disponible indkomst. Nogle få kommuner skiller sig markant ud, hvor den gennemsnitlige disponible indkomst er mere end dobbelt så høj som i de kommuner, der ligger i bunden. Samtidig viser udviklingen, at indkomsterne er vokset hurtigere i de kommuner, hvor borgerne i forvejen har de højeste indkomster.

Gentofte Kommune er en af de danske kommuner, som er et tydeligt eksempel på denne udvikling og topper listen både målt på indkomstniveau og indkomstvækst. Her har borgerne en gennemsnitlig disponibel indkomst på omkring 664.600 kroner (i 2024), efterfulgt af Rudersdal og Hørsholm. I den modsatte ende ligger kommuner som Langeland, Lolland og Bornholm, hvor de gennemsnitlige disponible indkomster ofte ligger omkring 220.000 kroner eller derunder.

De rigeste og fattigste kommuner målt på likviditet pr. indbygger

Likviditet dækker over de midler, en kommune har til rådighed til at betale løbende udgifter og håndtere uforudsete omkostninger. Det er ikke et udtryk for den samlede økonomi, men for kommunens økonomiske råderum.

Langeland Kommune er blandt de mest pressede kommuner med en likviditet på omkring 2.200 kroner pr. borger. Ifølge kassekreditreglen skal en kommunes likviditet være positiv set over de seneste 12 måneder. Falder likviditeten under 1.000 kroner pr. borger, kan Indenrigs- og Boligministeriet gribe ind.

Indkomstudvikling i stærke og svage kommuner

I 2023 voksede indkomsterne for den rigeste ene procent af danskerne med omkring 15 procent, mens indkomsten for den typiske dansker kun steg moderat. Denne udvikling har bidraget til øget økonomisk ulighed, hvor høje formueindkomster som aktieudbytte og kapitalgevinster spiller en stadig større rolle.

Hvorfor er der forskel mellem kommunerne?

Forskellene mellem kommunerne skyldes i høj grad forhold som uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning. Kommuner med mange højtuddannede borgere har bedre adgang til jobs, hvilket typisk medfører højere indkomster og bedre økonomiske muligheder.

I kommuner, hvor arbejdsmarkedet primært består af industri og servicearbejde, er indkomstniveauet generelt lavere. Urbanisering forstærker disse forskelle, da både borgere og virksomheder i stigende grad samler sig og bor omkring de større byer.

Grunden til at der flyttes penge fra rige kommuner til mindre velhavende kommuner:

Danmark har et kommunalt udligningssystem, fordi at alle danske kommuner skal have mulighed for at tilbyde borgerne nogenlunde ens service. Der skal hverken være markant bedre normeringer i daginstitutioner eller luksusforhold i ældreplejen i enkelte kommuner, men i stedet for, skal der sikres at der er lige vilkår.

Gennem det kommunale udligningssystem lægger regeringen op til at man flytter 1,4 mia kr. fra meget rige kommuner til mindre velhavende kommuner.

Hvilke kommuner vinder og mister penge i udligningssystemet?

Nedenfor tages der udgangspunkt i de samme 10 kommuner som havde henholdsvis den laveste og højeste disponible indkomst. Her undersøges det, hvor meget de enkelte kommuner enten har modtaget i udligning fra staten og andre kommuner – eller hvor meget de har bidraget med til udligningssystemet.

I top 10 over kommuner, der bidrager til udligningssystemet, er Vejen Kommune erstattet af Egedal kommune.

Hvilken betydning har forskellene for borgerne – og din privatøkonomi?

De økonomiske forskelle mellem kommunerne har stor betydning for borgernes hverdag og privatøkonomi. I velhavende kommuner er der ofte flere ressourcer til daginstitutioner, skoler, sundhedstilbud og fritidsaktiviteter, i forhold til økonomisk pressede kommuner. Sammenlignet med de andre nordiske lande, lever 4,7% af børnene i Danmark med store materielle og sociale afsavn, mens det samme gælder 3,6% i Sverige og Norge samt 3,5% i Finland.

Forskellene mellem velhavende og mindre velhavende områder i samme kommune

Uligheden i Danmark viser sig ikke kun mellem kommuner, men også internt i mange kommuner. Forskellen mellem de velhavende og mindre velhavende områder inden for samme kommune er steget markant over de seneste år, og i dag har borgere i de velhavende områder ofte mere end dobbelt så høj indkomst som borgere i de andre områder.

Herunder kan du teste din viden, for at finde ud af, hvor meget du kan huske fra artiklen:

Konklusion:

Der er markante forskelle mellem de rigeste og fattigste kommuner i Danmark, både når det gælder indkomst og økonomisk råderum. Forskellene skyldes blandt andet forskelle i uddannelsesniveau, arbejdsmarked og urbanisering. Samtidig spiller det kommunale udligningssystem en central rolle i at sikre nogenlunde ens vilkår på tværs af landet. For den enkelte borger har bopælskommunen betydning for både hverdagsliv, leveomkostninger og økonomiske muligheder over tid.