Black Friday - Tilbud eller fælde?

I denne artikel vil jeg undersøge, hvordan køb under Black Friday og Black Week kan kobles sammen med vores økonomi og forbrugeradfærd. Samtidig vil jeg se nærmere på de mekanismer, der ligger bag de mange impulskøb, og hvad der egentlig forklarer vores adfærd som forbrugere i den periode.

Black Friday er efterhånden blevet et velkendt fænomen verden over. For mange er dagen forbundet med store rabatter, travle butikker og lange køer foran populære kæder. Vi leder efter de bedste priser og det perfekte tilbud – men bag de mange reklamer og prisskilte gemmer der sig både økonomiske, psykologiske og samfundsmæssige mekanismer, som er værd at være opmærksom på.

Der er nemlig mange forventninger forbundet med Black Friday. Mange har måske haft specifikke produkter i kikkerten længe, og dagen bliver set som en mulighed for endelig at få dem til en lavere pris. Derfor bliver Black Friday ofte forbundet med en høj grad af spænding og forventning. Mange tror, at dagen automatisk betyder store besparelser – men sådan er det ikke altid.

I takt med, at forbrugsvanerne har ændret sig, har også måden, vi handler på, flyttet sig. Flere og flere vælger at handle online frem for i fysiske butikker. Den digitale handel har gjort det muligt at sammenligne priser, scrolle gennem tilbud og købe med få klik – helt uden at stå i kø eller skulle ud i trafikken. Denne udvikling har ført til en markant stigning i onlinehandlen, hvor især yngre generationer foretrækker fleksibiliteten ved at kunne handle hjemmefra.

Konceptet bag Black Friday

Hvornår er der Black Friday?

Oprindeligt stammer konceptet fra USA, hvor dagen markerer den uofficielle start på julehandlen. Dagen falder altid fredagen efter Thanksgiving, og i mange år har det været en af årets travleste shoppingdage. Traditionen har siden spredt sig til store dele af verden – heriblandt Danmark – hvor den på kort tid er blevet en fast del af både detailhandlen og forbrugernes bevidsthed.

Mange bruger Black Friday som en oplagt anledning til at købe julegaver eller større varer til en lavere pris. For nogle er det blevet en tradition, hvor man planlægger sine køb flere uger i forvejen for at udnytte de bedste rabatter.

Oprindeligt varede Black Friday kun 24 timer – fra midnat til midnat – men siden 2019 har mange butikker udvidet konceptet til Black Week og endda Black Month. Det betyder, at tilbuddene nu strækker sig over flere dage eller uger. Denne udvikling har dog haft en konsekvens: salget på selve dagen er faldet en smule, fordi mange nu spreder deres køb ud over en længere periode.

Den udvidede salgsperiode viser, hvordan virksomheder konstant tilpasser sig forbrugernes vaner og forsøger at forlænge opmærksomheden. Forbrugerne får flere chancer for at handle – men det betyder også, at grænsen mellem reelt behov og impulskøb bliver mere udvisket.

Forventninger

Hvordan hænger vores forventninger til Black Friday sammen med sociale medier og økonomi?

Mange købere har store forventninger til Black Friday. Man har måske set frem til dagen i flere uger og forventer at finde gode tilbud og lave priser. Når de ønskede varer alligevel ikke er sat så meget ned som forventet – eller slet ikke er på tilbud – kan det skabe skuffelse og føre til impulskøb. Man ender måske med at købe noget andet, blot for at føle, at man ikke gik glip af noget.

Derudover spiller selve oplevelsen en rolle. Mange håber på en særlig stemning, både når de handler fysisk og online. De, der handler online, forventer hurtig levering, god service og overskuelige hjemmesider, hvor det er let at finde størrelser, information og returregler. Hvis oplevelsen bliver for besværlig, risikerer butikkerne, at kunderne springer fra. I takt med, at flere webshops konkurrerer om de samme kunder, handler det derfor i højere grad om at skabe en enkel og brugervenlig oplevelse.

Men virkeligheden lever sjældent helt op til forventningerne. Varer kan være udsolgt, leveringstider længere end lovet, og tekniske fejl kan gøre købet besværligt. På sociale medier ser man andre, der viser deres køb frem, hvilket kan skabe et ekstra pres og forstærke følelsen af at gå glip af noget. Det er netop her, FOMO – Fear of Missing Out – spiller en rolle.

Samtidig kan forventningerne til ens egen økonomi fylde. Mange føler, at de skal have styr på økonomien og stadig kunne følge med andre, som viser deres forbrug frem online. Et godt råd er at lave en liste over, hvad man reelt har brug for, og hvad der blot er “nice to have”. På den måde undgår man impulskøb og får et mere realistisk billede af sit budget. Mange oplever nemlig, at de bruger langt flere penge end planlagt, fordi de overvurderer, hvor meget de egentlig sparer.

Black Friday – hvor udbredt er fænomenet i Danmark?

Black Friday - Socialt og digital fænomen

I takt med at Black Friday har vundet frem i Danmark, er konceptet blevet en fast del af forbrugskulturen. Mange butikker oplever markant stigende salg i perioden, og især onlinehandlen er vokset år for år. En væsentlig årsag er, at flere butikker nu udvider salget til Black Week eller Black Month, hvilket spreder rabatterne ud over en længere periode.

Flere faktorer påvirker, hvor meget vi køber. I 2024 lå Black Friday eksempelvis på lønningsdag – noget, der ikke var sket siden 2019 – og det bidrog til rekordsalg i mange butikker. Det forventes, at den samme tendens gentager sig i 2025, hvor dagen igen falder tæt på lønudbetaling.

Black Friday er derfor ikke længere bare en salgsdag – det er blevet et socialt og digitalt fænomen. Mange bruger dagen som startskud på julehandlen, og det afspejler, hvordan vores forbrug i stigende grad er blevet planlagt omkring kampagner og tilbudsdage.

Black Friday – Realistiske priser eller svindel?

Hvordan undgår man risikoen for at blive snydt?

Når Black Friday nærmer sig, bliver vi bombarderet med tilbud, men ikke alle er lige ægte. Der er nemlig altid en risiko for at blive snydt – særligt online, hvor falske rabatter og kopivarer florerer. Mange forbrugere bliver lokket af ekstremt lave priser, hvor der loves besparelser på 70–80 %. Det skaber en følelse af, at man skal handle hurtigt, før tilbuddet forsvinder, og det kan føre til, at man køber for mere, end man havde planlagt – og måske endda bliver snydt.

En vigtig indikator på svindel er urealistiske prisforskelle. Hvis et produkt normalt er dyrt, men pludselig sælges langt under markedsprisen, bør alarmklokkerne ringe. Det kan derfor være en god idé at sammenligne priserne på tværs af forskellige webshops eller tjekke anmeldelser af siden, inden man handler.

Bæredygtighed og forbrugeradfærd: Green Friday & Buy Nothing Day

Selvom Black Friday stadig er populær, er der voksende opmærksomhed på de negative sider ved overforbrug. Mange begynder i højere grad at overveje deres indkøb ud fra bæredygtighed og kvalitet fremfor kvantitet.

I de senere år er der kommet modreaktioner som Green Friday, der opfordrer til at tænke mere over sine køb og prioritere produkter med lang levetid. Det kan for eksempel være genbrug, istandsat elektronik eller bæredygtige mærker. Flere vælger også bevidst at støtte lokale butikker i stedet for at købe fra store webshops.

Derudover findes bevægelsen Buy Nothing Day, som falder i samme periode som Black Friday og handler om at lade helt være med at købe noget. Formålet er at skabe opmærksomhed omkring vores forbrugsvaner og sætte fokus på, hvordan vores købsvaner påvirker klimaet.

Denne udvikling viser, at mange forbrugere gerne vil handle ansvarligt – men stadig vil have mulighed for gode tilbud. Det handler i stigende grad om at finde en balance mellem økonomisk fornuft, bevidst forbrug og ansvarlighed over for miljøet.

Black Friday – Regnskab og budget

Når rabatterne rammer, kan det være svært at holde styr på økonomien. Derfor kan et simpelt regnskab eller budget hjælpe med at bevare overblikket og undgå, at tilbudsjagten løber løbsk.

En måde at gøre det på er at lave en fast ramme for, hvor meget man må bruge på tøj, elektronik eller julegaver – og derefter holde sig til det. Det kan også være en fordel at lave en liste over, hvad man reelt har brug for, i stedet for blot at lade sig styre af rabatterne.

Et konkret tip er at fordele budgettet over flere kategorier: for eksempel 40 % til julegaver, 30 % til personlige køb og 30 % til opsparing eller buffer. På den måde får man sat grænser og undgår at blive fanget af impulskøb.

Et realistisk budget giver dig ikke bare økonomisk kontrol – det gør det også nemmere at nyde dagen, fordi du ved, hvor meget du har råd til at bruge.

Dette enkle skema kan bruges som pejlemærke til at følge med i, hvor pengene går hen. Ved at planlægge det faktiske forbrug, får du et hurtigt overblik over, hvor meget du kan sætte af til dit køb.

Konklusion

Black Friday kan være både en fordel og en fælde – alt afhænger af, hvordan man griber den an. For nogle er dagen en oplagt mulighed for at spare penge på planlagte køb, mens den for andre ender med at føre til impulskøb og et overtræk på kontoen.

Ved at have et klart budget, tjekke priser på forhånd og tænke over, hvad man faktisk har brug for, kan man navigere mere bevidst gennem tilbudsjunglen. Samtidig kan det betale sig at huske, at ikke alle “gode tilbud” reelt er besparelser.

I sidste ende handler Black Friday om balance. Det kan være en god anledning til at gøre fornuftige køb, men det kræver, at man holder hovedet koldt, planlægger i god tid og ikke lader sig styre af kampagner eller tidsbegrænsede rabatter. Den bedste handel er trods alt den, der giver mening for både økonomien – og samvittigheden.