Formålet med artiklen er at undersøge om hvorvidt elprisen har fyldt meget i danskernes privatøkonomi de seneste år. Derfor har regeringens beslutning om at sænke elafgiften fra 1. januar 2026 stor betydning for mange husstande. Ændringen blev vedtaget i Folketinget i november 2025 og gælder foreløbigt i en toårig periode frem til og med 2027.
Formålet med initiativet er at gøre elregningen billigere for danskerne og samtidig skabe mere ro omkring privatøkonomien – uden at gå på kompromis med den grønne omstilling.
En markant sænkning af elafgiften
Kernen i regeringens udspil er en midlertidig nedsættelse af elafgiften til EU’s minimumssats. Hvor elafgiften tidligere har ligget omkring 72 øre pr. kWh, er den fra 2026 sænket til blot 0,8 øre pr. kWh.
Det er den laveste sats, EU tillader medlemslandene at opkræve, og betyder, at en væsentlig del af elregningen forsvinder. Elafgiften har ellers været en fast og betydelig del af prisen på strøm, uanset hvornår på døgnet man bruger elektricitet.
Der har tidligere været midlertidige afgiftsnedsættelser – blandt andet i første halvår af 2023 som en del af en politisk ”vinterhjælp” under energikrisen. Men den nye ordning i 2026 er både mere markant og længerevarende.
Hvor meget kan en husstand spare?
Den lavere elafgift kan give mærkbare besparelser for de fleste familier. En almindelig børnefamilie med et årligt elforbrug på omkring 4.500 kWh kan spare op mod 4.000 kr. om året. Har husstanden en elbil og dermed et højere strømforbrug, kan besparelsen i nogle tilfælde nærme sig 6.000 kr. årligt.
Minimumsafgiften gælder hele elforbruget – ikke kun dele af det. Det betyder, at besparelsen slår direkte igennem på elregningen og kan mærkes i hverdagen.
Skal man stadig spare på strømmen?
Selvom elafgiften er markant lavere, er det stadig en god idé at være bevidst om sit strømforbrug. Har du en variabel elpris, kan strømmen fortsat være meget billig – eller endda negativ – i visse perioder, mens den i andre tidsrum kan være væsentligt dyrere.
Derudover betaler man fortsat for transport af strøm, og netomkostningerne afhænger af, hvornår på døgnet man bruger elektricitet. Derfor kan det stadig betale sig at flytte forbruget til tidspunkter med lav belastning.
Ifølge energieksperter bør de gode sparevaner bevares. Et lavere forbrug gavner både privatøkonomien og klimaet – og reducerer behovet for energiproduktion.
Faktaboks: Sådan er din elpris sammensat i 2026
Den samlede elpris består af flere elementer, som hver især påvirker den endelige regning:
Elpris (spotpris)
Prisen på selve strømmen, som fastsættes på elbørsen og varierer fra time til time.Net- og transportbetaling
Betaling for transport af elektricitet gennem elnettet. Afhænger blandt andet af tidspunkt på døgnet og netbelastning.Elafgift
Statens afgift på elforbrug, hvor den i 2026 er den midlertidigt sænket til 0,8 øre pr. kWh, som er EU’s minimumssats.
Selvom elafgiften i 2026 fylder markant mindre end tidligere, udgør spotpris, tariffer fortsat størstedelen af den samlede elpris.
Hvad med refusionsordninger?
Tidligere har husstande med højt elforbrug – især elbilejere – haft mulighed for at få refusion af elafgiften på strøm brugt til opladning. Ordningen krævede blandt andet en serviceaftale hos en ladeoperatør og var relativt kompleks.
Med den nye lave elafgift er refusionsordningen reelt overflødig og er derfor afskaffet. Når afgiften allerede er på minimumsniveau, er der ikke længere behov for særregler, hvilket gør systemet mere enkelt for forbrugerne.
Hvornår har man tidligere kunnet få reduceret elafgift?
For visse boliger har der tidligere været mulighed for reduceret elafgift, hvis elektricitet blev brugt som primær opvarmningsform. Det har blandt andet gjaldt boliger med:
varmepumper (jordvarme eller luft-til-luft)
elpaneler
elovne
For at være omfattet har boligen skullet være korrekt registreret i kommunens BBR-register som helårsbolig, sommerhus eller feriebolig til eget brug.
Hvorfor har vi elafgift?
Elafgiften har haft to hovedformål: at begrænse energiforbruget og at reducere CO₂-udledningen. Når strøm bliver dyrere gennem afgifter, forventes det, at både husholdninger og virksomheder bruger mindre energi.
Samtidig har elafgiften været et politisk værktøj til at understøtte den grønne omstilling og finansiere klimarelaterede initiativer.
Hvad bruges elafgiften til?
Elafgiften betales til staten og anvendes blandt andet til at støtte den grønne omstilling og reducere CO₂-udledningen. En del af midlerne går også til drift og vedligeholdelse af el- og gasnettet.
Transporten af strøm og gas varetages af Energinet, som er en offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Energinet spiller en central rolle i at sikre stabil energiforsyning i hele Danmark.
Hvorfor er EU’s minimumssats vigtig?
EU fastsætter fælles regler og minimumssatser for energiafgifter, herunder en minimumsafgift på el. I Danmark ses dette ved, at elafgiften for det private brug er blevet sænket til EU's minimum på 0,8 øre/kWh i perioden 2026-2027. Det betyder det at landet ligger på det lavest mulige niveau inden for EU’s regler.
Hvad betyder det for din elregning?
Nedenfor er listet tre vigtige parametere, som er vigtigt, at du tager stilling til:
1. Forbrugstilpasning
Har man en elaftale med timeafregning, kan det være økonomisk fordelagtigt at flytte elforbruget til tidspunkter med lav spotpris og lav belastning af elnettet. Netbetaling og nettariffer varierer over døgnet og er ofte lavere om natten, mens den er dyrere i de timer, hvor man er hjemme fra arbejde hvor man blandet andet bruger ovn, vaskemaskine og computer. Større elforbrug som vaskemaskine, opvaskemaskine og opladning af elbil bør derfor planlægges omhyggeligt.
2. Energieffektivisering af elforbrugende apparater
Ældre hårde hvidevarer og elektriske installationer har ofte et markant højere energiforbrug end nyere modeller. Investering i apparater med høj energimærkning kan derfor reducere elforbruget permanent og være med til at give en besparelse på elregningen.
3. Overvågning og datadrevet styring af elforbrug
Mange elselskaber tilbyder gennem apps og andre digitale platforme indsigt i ens data og forbrug - det kan gøre dit forbrug mere overskueligt for dig.
Konklusion
Den lavere elafgift i 2026 giver mærkbare besparelser for danske husstande. Med afgiften sænket til EU’s minimumssats kan mange familier spare flere tusinde kroner om året – særligt ved højt elforbrug eller elbil.
Samtidig er det fortsat vigtigt at bruge strømmen fornuftigt. Selvom afgiften er lav, udgør elpris, nettariffer og transport stadig en væsentlig del af regningen. Afgiftsnedsættelsen skaber derfor økonomisk luft for mange, forudsat at man fortsat har et ansvarligt energiforbrug.
Ilma Halilbasic læser en kandidat i International Market Relations på Syddansk Universitet. Gennem Moneezy er hendes mål at gøre komplekse finansielle emner letforståelige, så danskerne kan træffe den bedst mulige beslutning, når de overvejer et onlinelån.
